Rapporten har særligt fokus på sygdom og ulykker, der potentielt kan forebygges eller behandles.
Dødeligheden blandt personer med udviklingshandicap er markant højere end blandt personer uden udviklings-handicap.
I en ny rapport belyser Statens Institut for Folkesundhed overdødeligheden blandt personer med udviklingshandicap i alderen 18-74 år i perioden 2000 til 2020 med særligt fokus på sygdom og ulykker, der potentielt kan forebygges eller behandles.
Formålet med rapporten er at analysere dødsfald blandt personer med og uden udviklingshandicap opdelt efter, om disse skyldes sygdomme, der potentielt kan forebygges, behandles, både forebygges og behandles eller ingen af delene.
Rapporten viser, at dødeligheden af alle dødsårsager er forøget blandt personer med udviklingshandicap i forhold til personer uden udviklingshandicap.
Generelt er overdødeligheden størst for personer med svært udviklingshandicap, men dødeligheden er også forøget for personer med let udviklingshandicap i forhold til personer uden udviklingshandicap.
Rapporten viser også, at dødeligheden er forøget for dødsfald grundet sygdomme, der potentielt er forebyggelige eller behandlelige, og for sygdomme, der ikke vurderes at være undgåelige.
Dødsfald, der anses for at være potentielt forebyggelige, for eksempel ved at nedsætte rygning eller alkoholforbrug eller ved vaccinationer, er særligt forøget for personer med lettere udviklings-handicap, mens dødsfald grundet sygdomme, der potentielt anses at være behandlelige, for eksempel ved tidligere opsporing og behandling, er særligt forøget for personer med svært udviklingshandicap.
Rapporten beskriver også nationale og internationale indsatser til at nedbringe dødeligheden blandt personer med udviklingshandicap.
