Ph.d.-studerende Sanne Pagh Møller forsvarer sin ph.d.-afhandling den 23. maj på Statens Institut for Folkesundhed.
Forsvaret starter kl. 13 i Studiestræde på Statens Institut for Folkesundhed i København. Alle er velkomne.
Sanne Pagh Møllers afhandling handler om børnefattigdom og sammenhængen med kontakter til sundhedsvæsenet senere i livet.
Et formål med afhandlingen er at bidrage med viden om mønstre af fattigdom i barndommen og om mønstre af kontakter til sundhedsvæsenet i ungdommen og tidlig voksenalder.
Afhandlingen er baseret på registeroplysninger om familieindkomster og kontakter til sundhedsvæsenet for alle personer født i Danmark i perioden 1980-2000.
Resultaterne viser, at der kan identificeres grupper af børn, der udsættes for fattigdom på forskellige tidspunkter i barndommen, og som adskiller sig fra hinanden på en række karakteristika i løbet af barndommen.
Der ses også en sammenhæng mellem børnefattigdom og kontakter til sundhedsvæsenet senere i livet.