Studiet trækker på data fra 371 danskere, som forskerne fulgte under coronapandemien for at undersøge, om dét at have PFAS i blodet påvirker effekten af COVID-19-vaccinerne.
Resultaterne antyder, at høje niveauer af PFAS i blodet kan hæmme immunresponset på COVID-19-boostervaccinen hos voksne danskere.
Studiet fandt en tendens til lavere antistofproduktion efter boosteren hos personer med højere PFAS-niveauer, men resultaterne er ikke statistisk sikre.
Forskerne bag studiet understreger derfor, at mere forskning er nødvendig for at klarlægge effekten af PFAS på immunforsvaret hos voksne.