Ph.d.-afhandling
Forskning i forebyggelse fokuserer i stigende grad på at vurdere og evaluere forebyggelsestiltag ud fra deres målbare effekter. Det er sket ud fra et ideal om evidensbaseret praksis, der har vundet indpas i forebyggelsen og i mange andre former for velfærdsinterventioner, eksempelvis uddannelse og socialt arbejde. Afhandlingen undersøger de epistemologiske og praktiske implikationer af det, forfatteren kalder evidenssproget. På baggrund af etnografisk feltarbejde med kommunalt ansatte forebyggere, der arbejder på at udskyde danske unges alkoholdebut, argumenterer afhandlingen for, at forebyggelse må forstås som et grundlæggende etisk forehavende, snarere end et rent teknisk projekt.
Afhandlingen er opbygget som en bevægelse gennem mikropolitiske momenter, hvor vi følger forebyggerne i deres daglige arbejde, og efterhånden gennem kapitlerne kommer tættere og tættere på de unge i forebyggelsens målgruppe. Den viser, at forebyggelsen præges af en kausal epistemologi, der til stadighed kollapser i forebyggernes indbyrdes interaktion – og ikke mindst efterhånden som de nærmer sig målgruppen. Afslutningsvist karakteriseres forebyggelsen som et etisk regime, der er under løbende tilblivelse, og afhandlingen peger på nogle nye retninger, som forebyggelsen kunne tage. Samlet set bidraget den til forebyggelsesforskningen med en anden form for evidens, end der ellers efterspørges. Samtidig bidrager afhandlingen til antropologien med ny viden om velfærdsstaten og med en metodologisk udforskning af forholdet mellem antropologi og velfærdsinterventioner.
Forfatter: Morten Hulvej Rod
