Skip to main content

Alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019

20-08-2021

De danske unge både drikker mere og starter tidligere med at drikke alkohol end unge i andre europæiske lande. Alkohol forbindes ofte med noget positivt, såsom at have det sjovt, slippe tøjlerne eller blive mere udadvendt, men indtag af alkohol kan også have en bagside. Ud over en række langsigtede helbredskonsekvenser findes også mere akutte konsekvenser, som i højere grad rammer de unge. Alkoholindtag giver en øget risikovillighed samt forværring af motorik og balance. Dette kan lede til beslutninger eller adfærd, som kan medføre alvorlige konsekvenser og i værste tilfælde resultere i dødsfald.

Denne rapport har to formål. Første formål er at estimere omfanget af ikke-naturlige alkoholrelaterede dødsfald blandt 15-25-årige. Andet formål er, ud fra ovenstående, at frembringe viden om omstændigheder og karakteristika for dødsfald og afdøde.

 

Forfattere: Signe S. Hviid, Charlotte A. Holst, Ulrik Becker, Janne S. Tolstrup