Skip to main content

Allorfik

14-12-2023

Allorfik er et nationalt ambulant behandlingstilbud til mennesker med alkohol-, hash- og spilafhængighed i Grønland. Tilbuddet blev oprettet i 2016 med centre i Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, og i 2018 oprettedes yderligere to behandlingscentre i henholdsvis Ilulissat og Aasiaat. Behandlingen bygger blandt andet på kognitiv adfærdsterapi (KAT) og motiverende samtale (MI) i behandlingsforløb, der varer mindst 10 uger.

Rapporten er baseret på en kvalitativ undersøgelse af behandlere og gruppelederes oplevelser af behandlingen. I semistrukturerede interviews har de blandt andet fortalt om, hvordan de som behandlere møder borgere i behandling, hvordan behandlingsforløb er struktureret, og hvilke specifikke metoder og greb, de kan gøre brug af i behandlingen. Der er fokus på ligeværdighed, inddragelse, ressourcer og på, hvordan forskellige borgere har forskellige behov og også udfordringer, som ligger uden for behandlingsområdet.

Forfattere: Sofie Emma Rubin, Nanna Lund Hansen, Birthe Eriksen, Elisabeth Fleischer Henriksen, Tenna Jensen og Kamilla Nørtoft