Skip to main content

Dukkeprojektet i Grønland

05-09-2023
Dukkeprojektet er en undervisningsindsats, som involverer en simulering af forældreskabsoplevelsen ved at bruge en computerstyret spædbarnsdukke. Undervisningen skal give eleverne en realistisk forståelse af den livsomvæltende begivenhed, det er at blive forældre til et spædbarn. Dukkeprojektet i Grønland har kørt siden 2009 med henblik på at forebygge omsorgssvigt, nedbringe antallet af aborter og antallet af smittede med seksuelt overførte sygdomme samt forebygge ufrivillige graviditeter blandt teenagere. 
 
Evalueringen har til formål at afdække den aktuelle organisering og oplevede virkning af Dukkeprojektet i Grønland. På baggrund af både kvalitative og kvantitative data undersøges fremmende og hæmmende faktorer for den fortsatte implementering af Dukkeprojektet. Dette sammenholdes med de fagprofessionelles oplevelse af projektets styrker og muligheder samt en overordnet analyse af betydningen af indsatsen for målgruppen.

 

Forfattere: Maja Christiansen, Naja Carina Steenholdt, Ingelise Olesen, Christine Ingemann, Astrid Beck og Christina Viskum Lytken Larsen