Skip to main content

Veje til social ulighed i børn og unges sundhed

12-06-2023
Sociale forskelle i sundhed og trivsel kommer til udtryk i de helt tidlige år i barndommen, og disse forskelle følger ofte børnene videre i livet og forstærkes af ulighed i skolegang, i uddannelse og i tilknytning til arbejdsmarkedet. Uligheden viser sig oftest som en gradient i sundhed hen over hele befolkningen; jo højere socioøkonomisk placering en gruppe har, jo lavere socioøkonomisk placering vil andelen af børn med dårlig helbredstilstand og -udvikling være.
 
Formålet med rapporten er at give en større forståelse af de forskellige veje, der fører til social ulighed i sundhed blandt børn og unge. En forståelse af disse veje er en vigtig forudsætning for arbejdet med at fremme lighed i sundhed. Det er ikke hensigten med rapporten at pege på indsatser, der kan reducere ulighed i sundhed blandt børn og unge, men at pege på de mekanismer, der skaber denne ulighed, og dermed give et bedre grundlag for at vurdere, hvor der mest hensigtsmæssigt kan sættes ind.  

 

Forfattere: Line Nielsen, Mogens Trab Damsgaard, Ida Voss og  Katrine Rich Madsen