Danske unge starter med at drikke alkohol i en tidligere alder og har et mere fuldskabsorienteret alkoholforbrug end unge i andre europæiske lande. Alkoholforbrug blandt unge har i de seneste år haft stor bevågenhed blandt politikere og befolkningen, og den 14. november 2023 blev en række af folketingets partier enige om en ny forebyggelsesplan for tobak, nikotin og alkohol blandt unge.
Formålet med §ALKOHOL er at følge unges alkoholforbrug, tilgængelighed af alkohol og holdninger til alkohol tæt, mens den nye lovgivning implementeres. Data i denne rapport er indsamlet i efteråret 2023, inden den nye lovgivning er vedtaget og implementeret.
Forfattere: Veronica Pisinger og Janne Tolstrup