Spilleproblemer i Grønland

Et overdrevent pengespil kan medføre økonomiske og sociale problemer både for den enkelte, men også for familien og lokalsamfundet. En ny ph.d.-afhandling afdækker forekomsten af pengespil og omfanget af spilleproblemer blandt voksne grønlændere. Sammenlignet med nordiske lande, er forekomsten af grønlændere, der på et eller andet tidspunkt i livet har haft spilleproblemer, relativ høj. Ifølge en befolkningsundersøgelse blandt grønlændere fra i 2006-2010 har 10% af kvinderne og 16% af mændene i løbet af deres liv været såkaldte problemspillere. Betegnelsen problemspiller dækker over en bredere forståelse af ludomani, da både mildere og mere seriøse problemer relateret til afhængighed af spil, skæres over en kam. Betegnelsen anvendes typisk i større befolkningsundersøgelser, for at få et overblik over problemets omfang. Det er således ikke ensbetydende med, at problemspillere er ludomane set ud fra et klinisk perspektiv. Til sammenligning viste tal fra den danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2005 samt 2010 (SUSY) at hhv. 2,6% og 2% af danskere (16+ år) havde været problemspillere.

Ph.d.-afhandlingen viser, at der er et forholdsvist stort overlap med andre former for misbrugsadfærd blandt problemspillere i Grønland. Således er både et skadeligt alkoholforbrug samt hashrygning hyppigt forekommende blandt personer, der har været problemspillere på et givent tidspunkt (se figur). Dette gælder især for mænd.

Skadeligt alkoholforbrug og hashrygning gennem det seneste år blandt kvinder og mænd i Grønland, der på et tidspunkt i livet har været problemspillere

Den hurtige samfundsudvikling i Grønland over de seneste årtier stiller store sociale og kulturelle krav til den enkelte og til samfundet. En øget forekomst af de såkaldte sociale patologier så som vold, selvmord, alkohol- og hashmisbrug er et vilkår, der deles af oprindelige befolkninger og udgør en stor udfordring for folkesundheden. På baggrund af afhandlingens resultater argumenteres der for, at problemspil kan tilføjes til listen over sociale patologier i Grønland, ligesom det kunne tyde på, at folk der er fanget mellem en traditionel og en moderne livsstil er mere sårbare overfor problemer med pengespil. Ph.d.-afhandlingen argumenterer desuden for, at problemspil bør inkluderes systematisk i folkesundhedsstrategier, behandlingsindsatser og interventioner fremover, fordi sammenfaldet mellem problemspil og andre former for misbrugsadfærd er relativt stort.

Afhandlingen er baseret på data fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2010. Data er indsamlet blandt voksne i 9 byer og 13 bygder i forskellige dele af Grønland og omfattede kliniske undersøgelser, et interviewerbaseret spørgeskema samt et selvudfyldt spørgeskema. Den overordnede deltagerprocent var 64,9%.