Enebørn er oftere overvægtige end børn, der har søskende
Børn uden søskende har også oftere motoriske vanskeligheder end børn med søskende
Om børn har søskende eller ej, betyder noget for deres vægt og motorik.
Ny rapport viser, at enebørn oftere er overvægtige, ligesom de i højere grad har motoriske udfordringer. De har eksempelvis sværere ved at balancere, hoppe eller gribe bolde end børn, der har en søster eller en bror.
Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Databasen Børns Sundhed. Formålet har været at undersøge søskendes betydning for børn og unges sundhed.
I alt er 12.546 børn i henholdsvis 0. og 1. klasse samt i 8. og 9. klasse blevet vejet og målt i forbindelse med de indskolings- og udskolingsundersøgelser, som sundhedsplejen tilbyder.
Flere overvægtige i udskolingen
Rapporten viser, at lidt over 17 procent af enebørnene i 0. og 1. klasse er overvægtige, det vil sige, at de vejer over, hvad de bør veje i forhold til deres køn og alder. For børn med én søskende er 12 procent overvægtige.
Blandt de større enebørn i 8. og 9. klasse er næsten hver fjerde (23 procent) overvægtig, mens det gælder 15 procent blandt børn, der har en søster eller bror.
Der er også en tendens til overvægt blandt efternølere eller børn, der har en søskende, der er seks år ældre eller yngre.
Mindre mulighed for leg og fysisk udfoldelse
Udover overvægt har enebørn også større motoriske udfordringer end søskendebørn. Blandt enebørn i indskolingsalderen får 14 procent mindst tre bemærkninger til deres motorik, når de undersøges af sundhedsplejersken, mens det gælder 10 procent blandt børn med én søskende.
Ifølge projektleder for Databasen Børns Sundhed, Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folkesundhed, kan der være flere forklaringer på, hvorfor enebørn har større udfordringer med overvægt og motorik.
”Blandt forskere diskuteres det, om en del af forklaringen er, at børn med søskende har større muligheder for leg og fysisk udfoldelse, fordi der altid er en søster eller bror at lege med, hvilket enebørn ikke har mulighed for. Derudover diskuteres det, om overvægten måske kan forklares ved at forældre til enebørn er mere opmærksomme på, om barnet spiser sin mad, og at udbuddet af mad er større,” siger Trine Pagh Pedersen.
Fundene i rapporten kan inddrages i sundhedsplejerskernes daglige arbejde med vejledning og rådgivning af børnefamilier. Derudover indikerer fundene i rapporten, at familier har brug for sundhedsplejerskers vejledning og rådgivning, også selvom forældrene har erfaring fra ældre børn.
Kontakt:
Trine Pagh Pedersen, projektleder, Statens Institut for Folkesundhed, e-mail: tppe@si-folkesundhed.dk, telefon 65507885, og Pia Rønnenkamp, fagchef, MPG, Sundhedsplejen Brøndby Kommune, e-mail: piron@brondby.dk, telefon 23 64 72 94.