Sygehuse behandler patienter forskelligt efter blodprop i hjertet

Der er store forskelle på danske sygehuses praksis, når det drejer sig om behandling med hjertemedicin af patienter, som udskrives efter en blodprop i hjertet. En ny undersøgelse ser på tre typer hjertemedicin i perioden 1995 til 2004, og det viser sig, at nogle sygehuse giver næsten alle patienterne hjertemedicin, mens andre sygehuse kun giver det til en mindre del af patienterne.

Blodprop i hjertet (AMI) er en hyppig sygdom og årsag til mange dødsfald. I år 2000 blev omkring 12.500 ramt af en blodprop i hjertet (60 % mænd og 40 % kvinder), heraf var ca. 80 % førstegangstilfælde. Gennemsnitsalderen for mænd var 65 år og for kvinder 75 år. Omkring en fjerdedel døde før de nåede at blive indlagt på sygehus, og blandt dem der nåede at blive indlagt, døde ca. 20 % indenfor ét år.

Det er derfor vigtigt, at patienterne efter udskrivelse for AMI bliver sat i hjertemedicinsk behandling for at forhindre nye blodpropper bl.a. ved at nedsætte blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet. For at nedsætte blodtrykket bruges hovedsageligt betablokkere og ACE-hæmmere og for at nedsætte kolesterol indholdet bruges statiner.

I de seneste år er man blevet mere og mere opmærksom på vigtigheden af den rette hjertemedicinske behandling, og der er sket en større centralisering af behandlingen således at den koncentreres på større kardiologiske afdelinger og hjertecentre for at sikre kvaliteten af behandlingen. I 2004 var andelen af AMI patienter, der indløste en recept på henholdsvis betablokkere, statiner og ACE-hæmmere 79 %, 76 % og 50 % inden for 90 dage efter udskrivelsen. Brug af statiner havde den største vækst i perioden 1995 til 2004.

I 2004 havde 10 % af sygehusene en andel på 58 % og derunder af udskrevne patienter, der indløste statin inden for 90 dage og 10 % af sygehuse havde en andel på 85 % og derover. For betablokkere var de tilsvarende andele 69 % og 92 % og for ACE-hæmmere 37 % og 76 %. Justeret for forskelle blandt patienterne herunder alder, køn og sygelighed samt tidligere brug af hjertemedicin kan forskellene imellem sygehusene ses i grafen nedenfor belyst ved odds ratioen imellem sygehusene med de 10 % største og de 10 % laveste andele af medicinforbrug. Det ses i grafen, at forskellene imellem sygehusene bliver reduceret betydeligt for betablokkere og statiner, f.eks. var odds ratioen i 1995 på cirka 8.5 for brug af betablokkere, mens den i 2004 var reduceret til cirka 3. Derimod vokser hospitals forskellene i brug af ACE-hæmmere en anelse med en odds ratio på 3 i 1995 til næsten 4 i 2004.

Hospitalsvariationen i brug af henholdsvis ACE-hæmmere, betablokkere og statiner i perioden

(Odds rationen viser forskellen i medicinbrug mellem sygehuse, der har de 10 % højeste og de 10 % laveste andele af medicinbrug justeret for patienternes alder, køn og sygelighed samt tidligere brug af hjertemedicin)

Undersøgelsen har også belyst, om der er nogle karakteristika ved sygehusene, der kan forklare forskellene. Overraskende var det af mindre betydning, om et sygehus havde indlagt mange patienter, eller havde specialiserede afdelinger. En undtagelse var dog, at andelen af AMI patienter der fik statiner, var højere for de mere specialiserede sygehuse sammenlignet med de øvrige sygehuse. Derimod var der store regionale forskelle på amts niveau. Amtseffekten var mest markant for betablokkere, hvor 30 % af variationen mellem sygehusene kunne tilskrives det geografiske tilhørsforhold.

Undersøgelsen understreger behovet for, at både sygehuslæger og praktiserende læger er opmærksomme på, at AMI patienterne sikres optimal medicinsk behandling. En årsag til at sygehus variationen i brug af ACE-hæmmere ikke reduceres i perioden, kan skyldes, at indikationen for denne medicintype har ændret sig markant således, at også AMI patienter uden hjertesvigt nu er egnet til at få medicinen.

Noget af forskellene mellem sygehusene skyldes forskelle i andelen af patienter, der vurderes ikke at kunne tåle (kontraindikation) eller at have gavn af medicinen og derfor ikke får den udskrevet. Andre patienter ønsker ikke medicinen eller indløser ikke recepten på apoteket.