Mindre social ulighed i mobning blandt skolebørn

Mobning blandt skolebørn har alvorlige helbredsmæssige skadevirkninger. Dertil kommer, at mobning traditionelt har ramt flere skolebørn fra lavere socialgrupper med mange ressourcesvage familier.

Den seneste landsdækkende skolebørnsundersøgelse viste, at der er sket en betydelig reduktion i forekomsten af mobning, og efter alt at dømme skyldes det, at mange skoler har taget udfordringen op og gjort en indsats.

Der er stadig social ulighed i mobning, men den er reduceret. Det fald, der er sket i mobning gennem årene, er mest kommet børn fra lav social klasse til gode. Figuren viser forekomsten af mobning i høje, mellem og lave socialgrupper i 1998 og 2010. I 1998 var niveauet af mobning højt. Omkring 8 % af eleverne i femte, syvende og niende klasse blev udsat for mobning mindst en gang om ugen. Den sociale ulighed var betydelig. Forekomsten af mobning var 5,4 % i de højeste socialgrupper og 10,9 % i de laveste socialgrupper, en forskel mellem høj og lav på 5,5 %. I 2010 var der kun omkring 4 % af eleverne i femte, syvende og niende klasse, som blev udsat for mobning mindst en gang ugentligt. Den sociale ulighed var beskeden. Forekomsten af mobning var 2,6 % i de højeste socialgrupper og 4,8 % i de laveste socialgrupper, altså en forskel mellem høj og lav på 2,2 %.

Forekomsten af børn i 5., 7. og 9. klasse som mobbes mindst en gang ugentligt fordelt på tre socialgrupper i 1998 og 2010

Børn og unge der udsættes for mobning har meget stor risiko for at det påvirker helbredet i form af smerter, psykiske problemer og de føler sig ofte ensomme og elendigt tilpas. De skadelige virkninger af mobning i skolealderen kan have helbredsmæssige konsekvenser langt op i voksenalderen.