Kostvanerne i Grønland er ændret markant i løbet af 14 år

Befolkningen i Grønland spiser oftere importerede fødevarer og sjældnere traditionelle fødevarer som sæl og fisk, end de gjorde for 14 år siden. Andelen som spiser frugt og grønt er vokset, men især de unge indtager også en stor mængde sukker. De 18 til 24-årige indtager dobbelt så meget sukker om dagen, som dem der er 60 år og der over.

I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2007 i Vestgrønland er forbruget af traditionelle og importerede fødevarer undersøgt og sammenlignet med en befolkningsundersøgelse fra 1993. I forbindelse med fødevarer som sæl og forskellige fiskearter er der et tydeligt fald i forbruget. For sæl gælder at væsentlig færre spiser det mindst en gang om ugen og for fisk er det lidt færre, som spiser det en gang om ugen. Indtaget af hval er ikke ændret, sandsynligvis fordi internationale fangstkvoter regulerer mængden. Forbruget af rensdyr stiger og falder i takt med størrelsen af rensdyrbestanden.

Ændringen fra 1993 til 2007 i forbruget af udvalgte fødevaregrupper i Vestgrønland.

Hver søjle viser andelen af de deltagere, som spiste den pågældende fødevare mindst en gang om ugen.

(Antal deltagere i undersøgelsen i 1993:1371 og i 2007:2245)

Det er især blandt den unge del af befolkningen, at kosten har ændret sig. Således kan det læses i den senest publicerede forskning på området, at det daglige energibidrag (udtrykt som energiprocenten af det samlede energiindtag, E%) fra traditionelle fødevarer er lavest blandt unge grønlændere med 11 E% (18-24 årige) og stiger med alderen, således at mænd og kvinder over 60 år indtager henholdsvis 29 E% og 22 E% fra traditionelle fødevarer.
Det ses endvidere af figuren, at andelen som drikker sukkersødet sodavand hver uge er steget. Det samlede sukkerindtag er ligeledes højt specielt blandt den yngre del af befolkningen. De 18-24-årige mænd (126 gram/dag) og kvinder (90 gram/dag) indtager næsten dobbelt så meget sukker per dag som de 60 årige (60+årige mænd: 67 gram/dag og 60+ årige, kvinder 51 gram/dag).

Oprindelig var Grønland et fisker-fangersamfund, med høj daglig fysisk aktivitet og en kost med højt indtag af umættede fedtsyrer og protein. Kosten bestod af det, der kunne fanges og fiskes, dvs. det der i dag betegnes som traditionelle fødevarer: fisk, hvaler, sæler, fuglevildt og rensdyr samt moskusokser. I dag er Grønland overvejende et industrialiseret samfund. Livsstilen er præget af stillesiddende arbejde og kosten domineret af importerede fødevarer.
Ændringen i livsstil kombineret med en mulig arvelig disponering, har ført sukkersyge, type 2 diabetes til et niveau i Grønland (ca. 10 % blandt den voksne befolkning over 35 år), som overstiger forekomsten i lande som f.eks. Danmark. Udviklingen i den grønlandske kost er derfor foruroligende set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.

Udviklingen i kosten kan desuden tolkes i en kulturel kontekst, da den grønlandske kost er forbundet med national identitet og kulturforståelse. Madkulturen og forståelsen af de grønlandske fødevarer er forskellig fra by til bygd. Blandt by-befolkningen er traditionelle fødevarer relateret til såvel kultur og traditioner mens bygdebefolkningen ser traditionelle fødevarer som en integreret del af deres hverdagsliv. Generelt ses traditionelle fødevarer som sunde og næringsrige fødevarer, der giver styrke og mæthed.