Langt flere københavnere og nordsjællændere går til speciallæge end vest- og nordjyder

Danmarkskortet er skævt fordelt, hvad angår danskernes brug af egen læge. Og nu viser et nyt studie, at der også er geografisk ulighed i brug af speciallæger i Danmark. Det er især nordsjællændere og borgere i kommuner omkring København, der konsulterer speciallæger, hvorimod man andre steder i landet – som for eksempel i Vestjylland og visse kommuner i Nordjylland – sjældent kommer til speciallæge.

Uligheden fremgår af et kort, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet. Det er første gang, at man viser de geografiske forskelle i brug af speciallæge ved hjælp af et danmarkskort.

Kortet viser eksempelvis, at mellem 40 og 47 procent af borgerne i de nordsjællandske kommuner Hørsholm, Helsingør, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk har været til speciallæge i løbet af et år. Samme år var det kun mellem 15 og 24,5 procent af borgerne i eksempelvis Vejen, Vesthimmerland, Hjørring og Ringkøbing-Skjern, der gik til speciallæge.

Flest praktiserende speciallæger i de store byer

Analysen bygger på data fra Sygesikringsregisteret 2013 for alle danskere over 15 år. Den viser de besøg, der været hos en praktiserende speciallæge og altså ikke en speciallæge på et hospital. De praktiserende speciallæger i analysen inkluderer 15 specialer, blandt andet øre-, næse- og halslæger, øjenlæger, hudlæger og gynækologer.

"Det er iøjnefaldende, at der er så stor forskel på tværs af landet. Det hænger jo blandt andet sammen med, at der også er forskel på, hvor speciallægerne har konsultation,” siger professor Annette Kjær Ersbøll, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Hun henviser til en rapport fra regeringens Lægedækningsudvalg, der viser, at de fleste speciallæger er placeret i og omkring storbyerne København, Aarhus, Odense, Ålborg og Esbjerg, hvorimod der kun er ganske få eller ingen speciallæger i de vestjyske kommuner.

”Det kan betyde, at man i de kommuner, hvor der ingen eller kun få speciallæger er, enten benytter egen læge, tager til speciallæge i nabokommunen eller til speciallæge på nærmeste hospital, hvilket måske i sidste ende kan betyde noget for, om man overhovedet benytter en speciallæge,” siger Annette Kjær Ersbøll.

Ikke større brug af almen praktiserende læge

Annette Kjær Ersbøll har også undersøgt, om borgerne i kommuner med en lille andel kontakter til en speciallæge i højere grad kontakter deres praktiserende læge. Men det er ikke tilfældet.

”Det er overraskende, for man skulle ellers tro, at borgere i disse kommuner netop ville have flere konsultationer hos deres almen praktiserende læge. Men sådan er det ikke, og det kan eksempelvis skyldes lægens ventetider, afstand til lægen, eller at nogle borgere ikke synes, at der er behov for at gå til læge,” siger Annette Kjær Ersbøll.

Det er Vejen, Vesthimmerland, Hjørring, Rudkøbing-Skjern, Lemvig, Varde, Thisted og Ikast-Brande, samt øerne Samsø, Ærø og Læsø, der har den mindste andel af borgere, der bruger speciallæge.

Omvendt er det Hørsholm, Helsingør, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Fredensborg og Furesø, der har den største andel.

Kort over brug af speciallæger

Kortet viser procentdel af borgere for den voksne befolkning på 16 år og over, der har brugt en praktiserende speciallæge, fordelt på kommuner. De gule områder, der udgør 11 procent af kommunerne, er de steder, hvor den mindste procentdel går til speciallæge. Her benytter 15 til 24,5 procent af befolkningen en speciallæge.

I de områder, der udgør størstedelen - nemlig 50 procent af kommunerne – benytter 26 til 37 procent af befolkningen en speciallæge. Blandt borgerne i de mørkeblå områder, som udgør 9 procent af kommunerne, benytter 40 til 47 procent en speciallæge.

I gennemsnit var 31 procent af danskerne hos en speciallæge i 2013.

Det er regionerne, der uddeler ydernumrene til speciallægerne.