Borgere er tilfredse med demensforløb
Borgere med demens i den tidlige fase får mere energi og indhold i hverdagen af en indsats i Københavns Kommune, viser ny rapport
En evaluering af et 15-ugers kombineret trænings- og rådgivningsforløb til borgere med demens i den tidlige fase og deres pårørende viser, at borgerne og deres pårørende er meget tilfredse med forløbet.
Borgerne med demens oplever eksempelvis, at forløbet giver dem mere energi, struktur og indhold i hverdagen. De oplever også, at de er kommet i bedre fysisk form, og så sætter de stor pris på samværet med andre demensramte.
Forløbet består af fysisk træning, kognitiv stimulationsterapi, undervisning og rådgivning. Det tilbydes af Center for Demens i Københavns Kommune og er altså nu blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed.
”Evalueringen viser, at både borgerne og deres pårørende er meget tilfredse med forløbet. De pårørende fortæller, at borgerne med demens er blevet gladere, og borgerne selv oplever, at de gør fremskridt i forhold til deres fysiske træning,” siger Sigurd Lauridsen, seniorrådgiver ved Statens Institut for Folkesundhed, der har været med til at udarbejde evalueringen.
Til gengæld oplevede borgerne i mindre grad, at den kognitive træning gjorde en forskel på deres kognitive funktionsevne. De havde generelt sværere ved at se formålet med dén form træning sammenlignet med den fysiske træning. Derimod var de glade for det sociale fællesskab, der udviklede sig undervejs i forløbet.
”Ifølge borgerne giver det god mening at mødes for at træne, cykle og snakke med de andre borgere med demens og deres pårørende. De fortæller, at det har stor betydning at være i et rum, hvor man for eksempel ikke behøver kæmpe for at opretholde et selvbilede, som man oplever er ved at krakelere, og hvor det er helt legitimt at sige, at man ikke kan huske navnet på den, man taler med, eller alderen på sine børn,” siger Sigurd Lauridsen.
Et pusterum fra hverdagen
De pårørende oplever også forløbet som meningsfuldt. Nogle har eksempelvis fået en bedre forståelse af demens, hvilket for nogle af dem betyder, at de nu lettere kan tale om demens og de begrænsninger, sygdommen sætter.
”De pårørende har fået et netværk, hvor de kan udveksle erfaringer med andre pårørende. Samtidig fortæller de, at forløbet giver dem et pusterum, hvor de med god samvittighed kan foretage sig andre ting, fordi de ved, at deres ægtefælle er i gode hænder. Vi ved fra andre studier, at pårørende til borgere med demens er i risiko for at føle sig udbrændt, så derfor er det er vigtigt, at der findes tilbud, der kan aflaste,” siger Sigurd Lauridsen.
Det er Københavns Kommune, der har bedt om evalueringen. Den viser også, at når først borgerne har påbegyndt forløbet, er der kun ganske få, der falder fra.
Evalueringen omfatter 44 borgere med tidlig demens, 13 pårørende samt seks ansatte ved Center for Demens.
Ud over de kvalitative undersøgelser gennemførte forskerne også kvantitative målinger af trænings- og rådgivningsforløbets betydning for borgernes livskvalitet, kognitive funktionsniveau og fysiske udholdenhed og styrke. Disse målinger viste dog ikke tegn på fremgang.
Men eftersom der ikke indgik en kontrolgruppe i evalueringen, er det ifølge Sigurd Lauridsen ikke muligt at vurdere, om de manglende ændringer hos borgerne skyldes en manglende effekt af forløbet, eller om forløbet har haft en positiv effekt på borgerne ved at fastholde deres niveau af fysik, kognition og livskvalitet, sammenlignet med andre borgere med demens, der ikke indgik i forløbet.
Kontakt
Seniorrådgiver Sigurd Mørk Rønn Lauridsen, tlf.: 6550 7810, e-mail: sila@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.