Særlig indsats til indvandrerkvinder fremmer sundere livsstil, trivsel og parathed til arbejdsmarkedet
Lang indsats med holistisk sundhedstilgang kan forbedre indvandrerkvinders trivsel og integration i samfundet
Bedre søvn. Mere energi. Sundere madvaner. Og mod på at søge arbejde.
Det er nogle af de resultater, som en gruppe indvandrerkvinder oplevede, at de fik ud af at deltage i en intervention med netop fokus på fysisk og mental sundhed. Samtidig oplevede mange af kvinderne, at de fik en anden gevinst ud af interventionen. I takt med, at de fik mere energi og social støtte, fik kvinderne nemlig også mere mod på at tage en uddannelse, søge beskæftigelse eller andre muligheder uden for kontanthjælpssystemet.
Interventionen, som kvinderne deltog i, hed Sund for livet og forløb over 40 uger. Det var Indvandrer Kvindecentret på Nørrebro, der stod for interventionen, der netop er blevet evalueret af Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
"Vi fandt, at en længerevarende indsats med en holistisk tilgang til fysisk og mental sundhed medvirkede til bedre sundhedsvaner hos kvinderne, større mentalt overskud og mere mod på at starte uddannelse eller arbejde. Der var eksempelvis en socialrådgiver tilknyttet, som kunne hjælpe med problemer på hjemmefronten eller give sparring på ønsker om arbejde og anvise, hvor de kunne få yderligere hjælp. Og når man på den måde arbejder med sundhed i sammenhæng med kvindernes liv i øvrigt, ser det ud til også at styrke deres integration i samfundet. Mange kvinder fandt for eksempel i forbindelse med interventionen arbejde eller praktikplads," fortæller forsker Nanna Ahlmark fra Statens Institut for Folkesundhed.
Interventionen Sund for livet blev finansieret af og udviklet i samarbejde med Rockwool Fonden.
Motion, madlavning og social støtte
Deltagerne i interventionen var 17 etniske minoritetskvinder med ringe kontakt til arbejdsmarkedet. Mange var enlige mødre med 4-5 børn. De fleste var overvægtige og havde flere langvarige lidelser, såsom type-2 diabetes, mavesår, rygsmerter og gigt.
Kvinderne fik tilbud om motions- og madlavningsundervisning to gange om ugen, samtaler med en socialrådgiver, sundhedstjek og deltagelse i fællesarrangementer.
Formålet med interventionen var at forbedre kvinders trivsel og sundhed og give dem viden og motivation til at ændre deres levevis og minimere risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.
Sunde vaner og bedre søvn
Kvinderne oplevede at få mere energi i hverdagen, bedre søvn, og mere opmærksomhed på varedeklarationer, sukker og fedtindhold, når de handlede. Flere havde for første gang meldt sig ind i fitnesscentre under interventionen.
Desuden betød det sociale samvær med de andre kvinder meget for kvindernes trivsel.
"En af årsagerne til, at kvinderne oplevede at få noget ud af projektet, var at det tog udgangspunkt i deres hverdag og livssituation. Underviserne og de andre professionelle var meget fleksible i forhold til at indrette og justere undervisningen, så den passede til kvindernes behov. Og den fleksibilitet er selvfølgelig ressourcekrævende, man kan være godt givet ud, når man arbejder med
marginaliserede grupper", siger Nanna Ahlmark.
Der var dog også kvinder, der stoppede undervejs i projektet. Flere af dem, fordi de ikke havde overskud og ressourcer til at følge undervisningen.
Det var Rockwool Fonden, der havde bedt om en evaluering.