Personer, der bor i almene boliger, har markant dårligere helbred

Beboere i almene boliger har dårligere helbred, har oftere diabetes eller en lungesygdom og lider oftere af hovedpine og søvnproblemer. De føler sig også oftere ensomme, ryger i højere grad og er oftere overvægtige.

Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed har lavet for BL, Danmarks Almene Boliger.
Formålet med rapporten har været at belyse sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger i udsatte boligområder og undersøge, om sundhedstilstanden adskiller sig fra den øvrige befolkning. Og dét gør den på stort set alle de parametre, der er spurgt ind til. Eksempelvis har omkring hver femte beboer i almene boliger både dårligt fysisk og dårligt mentalt helbred, mens det gælder hver tiende i den øvrige befolkning.

Knap ti procent af beboerne i almene boliger har diabetes, og otte procent har en lungesygdom, mens det gælder henholdsvis fem og fire procent blandt resten af befolkningen. Samtidig har godt 20 procent i almene boliger migræne eller hyppig hovedpine, mens det gælder 15 procent blandt resten af befolkningen.

Der bor mere end én million personer i almene boliger i Danmark, svarende til 17 procent af befolkningen.

Almene boliger er kendetegnet ved at være boliger for alle, men der er samtidig en række sociale forpligtelser over for befolkningsgrupper med særlige boligbehov. Det gælder for eksempel unge under uddannelse, enlige med børn, ældre, handicappede, flygtninge og beboere, der skal genhuses ved byfornyelse.

Svage sociale relationer

Når det kommer til sociale relationer, står det heller ikke godt til i de almene boliger. En større andel (42 procent) har sjældent eller aldrig kontakt til deres naboer og andre i lokalområdet end i den øvrige befolkning (35 procent). Der er også flere beboere i almene boliger, som ofte er uønsket alene og ikke har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte.

Usunde vaner er også mere udbredte i almene boliger, når man ser på rygning, kostvaner, fysisk aktivitet og svær overvægt. Derimod er der ingen forskel i andelen, der drikker for meget, mellem beboere i almene boliger og den øvrige befolkning.

Mere motiverede

Til gengæld er der en lidt større andel i almene boliger, som ønsker at ændre deres sundhedsvaner, for eksempel ønsker 35 procent blandt dem, der drikker for meget, at nedsætte deres alkoholforbrug, hvor det gælder 33 procent i den øvrige befolkning.
I de almene boliger er der også en større andel blandt dem med et usundt kostmønster, der ønsker at spise sundere (59 mod 55 procent i den øvrige befolkning). Det samme er ønsket om at tabe sig, hvis man er svært overvægtig. Her drejer det sig om 58 procent i de almene boliger og 56 procent i den øvrige befolkning.

”De omfattende forskelle i sundhedstilstanden, vi finder inden for alle områder i rapporten, peger på, at der er plads til bredspektrede sundhedsindsatser i de udsatte boligområder i Danmark. Samtidig er der tilsyneladende et vist potentiale for at lykkes med en indsats, da tallene også viser, at beboerne er motiverede for at ændre deres sundhedsadfærd til det bedre,” siger Heidi Rosendahl, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Figuren viser forekomsten af udvalgte indikatorer for helbred og trivsel i 2017 blandt henholdsvis beboere i almene boliger og beboere i ikke-almene boliger. Procent

Datagrundlaget i rapporten udgøres af besvarelser fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, som er sammenkørt med data fra Bygnings- og Boligregisteret om geografisk placering af almene boliger. De almene boliger er inddelt efter en definition af, om det pågældende boligområde kan karakteriseres som et udsat boligområde. Definitionen er udarbejdet af Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.

Kontakt

Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder, e-mail: harj@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7792 og Michael Davidsen, seniorforsker, e-mail: md@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7788, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.