Viden om etniske minoriteters sundhed er begrænset

Indvandrere og efterkommere udgør 9% og en stadigt stigende andel af befolkningen. Derfor er det vigtigt at kende til deres sundheds- og sygelighedsforhold, men der viser sig at være store huller i denne viden.

Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, som SIF udsendte i begyndelsen af måneden, konkluderer i en oversigt om etniske minoriteters sundhed bl.a.:

• En større andel blandt de etniske minoriteter end blandt danskere vurderer, at deres helbred er dårligt, og at de er stressede. Blandt de etniske minoriteter er forekomsten af diabetes og HIV/AIDS højere, mens forekomsten er kræft er lavere, og en mindre andel indlægges pga. ulykker.
• En større andel af de etniske minoriteter har brugt praktiserende læge, mens en mindre andel har fået foretaget forebyggende helbredscheck sammenlignet med danskere.
• En mindre andel med etnisk minoritetsbaggrund tror på vigtigheden af egen indsats for at bevare et godt helbred. En mindre andel med etnisk minoritetsbaggrund overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser for alkoholforbrug sammenlignet med danskere. En mindst lige så stor andel blandt etniske minoriteter, som blandt danskere, spiser frugt og grønt. En større andel har stillesiddende fritidsaktiviteter og et ringere socialt netværk.

SIF har i et nyt notat lavet en opgørelse over, hvad der er udgivet om etniske minoriteters sundhed. Der er i alt 232 udgivelser, men mange af disse udgivelser beskæftiger sig kun perifert med etniske minoriteter, så på denne baggrund er emnet stadig forholdsvis uudforsket. Der er over dobbelt så mange udgivelser om kvinder end om mænd. De etniske minoritetsgrupper i Danmark bliver stadigt ældre, men de ældre etniske minoriteter har kun været undersøgt i ganske få udgivelser. Til gengæld er der mange om børn og unge.

Antallet af udgivelser i Danmark om etniske minoriteter indenfor forskellige målgrupper

(Inkluderer de af udgivelserne, der nævner en mere specifik målgruppe end blot ”etniske minoriteter” eller ”indvandrere")

Evalueringer mangler

Der er fra kommunernes side stor efterspørgsel efter evalueringer af forebyggende indsatser målrettet etniske minoriteters sundhed, men netop evalueringer findes der få af på området.

En væsentlig del af udgivelserne handler om livsstil meget bredt, men der findes stadigt få beskrivelser af forskelle i livsstil mellem forskellige etniske grupper, ligesom vi mangler viden om årsager til forskelle i livsstil og derfor viden om handlemuligheder relateret til livsstilsændringer. Det er vigtigt at finde ud af, hvilke forebyggende indsatser som virker både kommunalt og i sundhedsvæsenet.

Mangel på viden om kroniske sygdomme

En af de kroniske sygdomme, som er udbredt blandt etniske minoriteter, er type 2 diabetes (sukkersyge). Der findes relativt få undersøgelser om dette, men de viser samme resultat. Der findes også undersøgelser om andre kroniske sygdomme blandt etniske minoriteter, men de er ligeledes få og peger i forskellige retninger, og det er derfor svært at udlede noget konkret.

Mens der er få udgivelser, der viser noget om omfanget af kroniske sygdomme blandt etniske minoritetsgrupper, er der flere udgivelser med fokus på omfanget af en række infektionssygdomme. Infektionssygdommene forekommer hyppigere blandt etniske minoriteter end blandt danskere. Samlet set er der dog højst sandsynligt flere personer med etnisk minoritetsbaggrund, der lider af kroniske sygdomme end af infektionssygdomme, og det er derfor nødvendigt at få mere viden om det.

For at få kendskab til fundene om etniske minoriteters sundhed i de forskellige udgivelser henvises der til litteraturdatabasen samt til kapitlet ”Etniske minoriteter” i Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.