Skilsmissebørn har større risiko for at udvikle alkoholproblemer

Nyt omfattende studie viser, at børn af alkoholafhængige forældre, der bor sammen, har markant lavere risiko for selv at udvikle alkoholproblemer som ung eller voksen end børn af alkoholafhængige forældre, som er skilt eller lever hver for sig.

Det er forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der står bag studiet. Det er netop publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift Addiction.

”Det har altid været et dogme, at genetik betyder meget ved alkoholmisbrug, og at børn så at sige arver deres forældres alkoholvaner og alkoholafhængighed. Det nye studie viser, at de omstændigheder og den familiestruktur, som man vokser op i, også betyder meget. Om man vokser op i en brudt eller intakt familie er også afgørende for, om man senere i livet udvikler alkoholproblemer,” siger professor Ulrik Becker fra Statens Institut for Folkesundhed, en af forskerne bag studiet.

Data fra 110.000 børn

Studiet bygger på data fra 9.948 børn af alkoholafhængige forældre, der har været i alkoholbehandling i Storkøbenhavn på et tidspunkt før barnet 15 års fødselsdag. Denne gruppe er blevet sammenlignet med en ti gange så stor gruppe, omkring 100.000 børn, hvis forældre ikke har været i alkoholbehandling.

På baggrund af oplysninger om børnenes adresser fra CPR-registeret har det været muligt ved hver fødselsdag at opgøre, om børnene boede sammen med begge forældre, med faderen, med moderen eller ingen af forældrene, ligesom forskerne kunne beregne antallet af år, som alle børn i studiet havde boet under samme tag med én, begge eller ingen af forældrene.

Samtidig blev samtlige godt 110.000 børn fulgt i forskelige helbredsregistre med henblik på at se, om de udviklede alkoholproblemer fra deres 15 års fødselsdag og i gennemsnit 14 år frem.

I den periode udviklede 1.118 børn af alkoholafhængige forældre selv alkoholproblemer. Det vil sige, at de fik en alkoholrelateret diagnose, såsom leversygdom, eller blev indlagt på hospitalet med alkoholproblemer. I kontrolgruppen, der bestod børn, hvis forældre ikke havde alkoholproblemer, var der 4.608 børn, der fik en alkoholrelateret diagnose.

Når man tager højde for gruppernes meget ulig størrelser, svarer det til, at risikoen for at udvikle alkoholproblemer er næsten dobbelt så stor, hvis man er barn af alkoholafhængige forældre.

Når der tages højde for, hvor mange år børnene har boet under samme tag med begge forældre, var der cirka 1½ gang øget risiko for, at børnene udviklede et alkoholproblem.

Forældres sammenhold beskytter

Ved fødslen boede 71 procent af børnene af forældre med alkoholproblemer sammen med begge forældre, mens det var tilfældet for 89 procent af børnene i kontrolgruppen, hvor der ikke var alkoholproblemer i familien. Ved 15-årsalderen var det kun 15 procent af børnene i familier med alkoholproblemer, der boede med begge forældre mod 62 procent i kontrolgruppen. Ifølge Ulrik Becker viser det, at varigheden af forældres ægteskab eller parforhold også betyder noget.

”Jo længere tid børn vokser op i en intakt familie, jo lavere risiko er der for, at de senere hen udvikler alkoholproblemer. Det gælder både i alkoholfamilierne og i kontrolfamilierne. Så studiet viser, at forældres sammenhold på en eller anden måde beskytter børnene mod alkoholproblemer,” siger Ulrik Becker.

Et andet fund i studiet er, at risikoen for at udvikle alkoholproblemer ikke hænger sammen med, om det er far eller mor, der har alkoholproblemet, eller om forældrene har psykiske problemer. Tidligere studier peger ellers på, at børn har større risiko for at udvikle alkoholproblemer, hvis det er faren frem for moren, der har misbruget, eller hvis forældre har psykiske problemer.

Kontakt

Professor Ulrik Becker, e-mail: ulbe@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7740, og professor Janne Tolstrup, e-mail: jst@si-folkesundhed.dk, tlf.: 2076 4819, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.