Tandstatus forbedret - men klare sociale forskelle

I 2005 havde 82 % af voksne danskere 20 eller flere egne tænder og 7 % var tandløse. Generelt er tandstatus forbedret markant siden 1987, hvor 67 % angav at have 20 eller flere egne tænder, og 17 % var tandløse. Praktisk talt har alle 16-24 årige et funktionelt tandsæt, mens det kun drejer sig om 41 % blandt de 65 årige eller ældre.

Sundhedsvaner, sociale og økonomiske levevilkår er væsentlige faktorer af betydning for befolkningens tandstatus. Sammenhængen mellem sukkerindtag og huller i tænderne er velkendt. Rygere har øget risiko for at få parodontose. Ansatte, der udsættes for sukker i luften på arbejdspladsen, har høj risiko for øget omfang af huller i tænderne. Jo dårligere stillet, man er, mht. uddannelsesniveau, socioøkonomisk status og indkomst desto dårligere tandstatus.

Som mål for befolkningens tandstatus anvendes bl.a., hvor stor en andel, der har et funktionelt, naturligt tandsæt, dvs. de har bevaret 20 eller flere egne tænder.

Et funktionelt tandsæt er af betydning for den enkeltes funktion og psykiske velbefindende, mens tandløshed kan betyde problemer med fødeindtagelse, forringet livskvalitet og også forringet almen menneskelig og social kontakt.

Sammenhængen mellem tandstatus og socioøkonomiske forhold er klar og tydelig, hvilket ses i figuren, der viser udviklingen i andelen med 20 eller flere egne tænder i forhold til uddannelsesniveau. Det ses for det første, at andelen med et funktionelt tandsæt stiger med stigende uddannelsesniveau (her målt som antal års skole- og erhvervsuddannelse). For det andet ses, at den forbedrede tandstatus slår igennem på alle uddannelsesniveauer.

Andel med funktionelt tandsæt blandt mænd og kvinder i forskellige uddannelsesgrupper i 1987, 1994, 2000, 2005. Aldersjusteret procent