Dårligt helbred opleves som en livsbetingelse

Vejrtrækningsproblemer, ondt i tænderne, problemer med sår på benene, der gør det vanskeligt at gå, og en følelse af et forspildt liv indgår ofte i socialt udsattes beskrivelser af deres helbred. De fleste giver udtryk for en klar bevidsthed om konsekvenserne af det hårde liv som socialt udsat; risikoen for et dårligere helbred og i sidste ende at dø tidligt, men grænserne for, hvad der helbredsmæssigt tolereres og accepteres flyttes hele tiden, og det dårlige helbred opleves på mange måder som en betingelse ved livet som socialt udsat.

Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har for Rådet for Socialt Udsatte foretaget en kvalitativ undersøgelse af udsattes helbred. Der er gennemført interview med 21 socialt udsatte mænd og 4 kvinder på herberger i København, Aalborg og Sakskøbing. Resultaterne af undersøgelsen er samlet i rapporten ”Dårligt liv – dårligt helbred, Socialt udsattes oplevelse af eget liv og sundhed”. Formålet med undersøgelsen har været at uddybe og nuancere det billede af socialt udsattes sundhed, der fremkom på baggrund af en tidligere gennemført spørgeskemaundersøgelse ”SUSY UDSAT – Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007”.

De interviewede socialt udsatte er hjemløse, sindslidende, misbrugere eller flere af delene på én gang. Deres fysiske helbredsproblemer er omfattende og forskellige, og for manges vedkommende har misbrug og hjemløshed sat sine tydelige spor på kroppen. Flere af interviewpersonerne fremhæver helbredsproblemer som hjertekramper, hjertebanken, vejrtrækningsproblemer og smitsom leverbetændelse. Mange har også problemer med sår og vabler på fødder og ben, dårligt blodomløb og smerter.

Tænker på helbredet

Deltagerne i undersøgelsen siger, at de tænker over deres helbred, og er opmærksomme på at passe på helbredet. F.eks. fortæller nogle stofmisbrugere, at de er påpasselige, når de fixer med hensyn til hygiejne og sprøjter og smittefare.
Hovedparten nævner de psykiske problemer, som det hårdeste ved livet og mange beskriver følelsen af at leve et uværdigt liv, og tanker om at have forspildt livet. De fortæller om ensomhed, angst og lavt selvværd. Mange er triste, frustrerede og skamfulde over, at deres situation forringer kontakten til familien og især børnene.