Kønsratio ved fødslen kan ikke bruges til at monitorere effekten af forurening og klimaændringer

I 2007 var der store overskrifter i aviser verden over om, at der blev født dobbelt så mange pigebørn som drengebørn i Grønland og arktisk Rusland. Forurening af den traditionelle kost med stoffer som PCB og pesticider med hormonal virkning blev angivet som årsagen. Nye analyser af nyfødte børns køn fra ca. 3 mill. fødsler i 27 regioner over hele det arktiske område viser ingen alarmerende tendenser på trods af, at især oprindelige folk i Arktis, bl.a. i Grønland, er stærkt udsatte for forurening gennem den traditionelle kost af havpattedyr.

Resultaterne var entydige. Der var ingen statistisk signifikant tidstrend i nogen af de 27 undersøgte regioner. På verdensplan er den naturlige dreng:pige ratio ved fødslen 1,05, og ingen af de 27 regioner afveg signifikant fra dette. Det samlede estimat for alle regioner for hele perioden var 1,05. Grønlændere er blandt de arktiske befolkninger, der er mest eksponeret for forurenende stoffer. For Grønlands vedkommende var ratioen den samme som i begyndelsen af 1900 tallet.

Selvom der er store forskelle i de 27 undersøgte regioners eksponering for forurenende stoffer, var der ikke forskel på kønsratio, hvilket tyder på, at en eventuel effekt af forurenende stoffer ikke er slået igennem på befolkningsniveau. Der er i undersøgelsen ikke inddraget demografiske, biologiske og klimatiske faktorer, der har betydning for kønsratio hos mennesker. Det kan derfor ikke udelukkes, at forurening har betydning for kønsratio hos mennesker, men analyser af kønsratio synes ikke at være noget godt bud på en nem måde at monitorere den biologiske effekt af forurening og klimaændringer på.

Kønsratio for 5 arktiske regioner 1977-2007. 5 års glidende gennemsnit. En ratio på 1,05 er den naturlige ratio på verdensplan.

Om undersøgelsen:

Data om nyfødte børns køn blev indsamlet fra officielle statistikker fra 27 administrative enheder i de 8 arktiske lande: Alaska, de tre canadiske territorier, Grønland, Færøerne, 8 nordskandinaviske og 13 russiske regioner. For Grønland og Alaska blev der endvidere lavet datasæt, der kun omfattede oprindelige folk. Data gik tilbage til begyndelsen af 1970erne, men for Ruslands vedkommende kun fra 1990erne. Analyserne bestod i sammenligninger af den tidsmæssige udvikling i hver af de 27 regioner og i alle regioner samlet, og sammenligninger på tværs af regionerne.