Ikke-rygere, enlige mænd og trætte kvinder tager mest på

Der er blevet flere og flere svært overvægtige danskere i de senere år. Men ikke alle tager lige meget på. Vægtøgningen ses især hos visse grupper i befolkningen.

Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, der har undersøgt, hvilke grupper i befolkningen der i særlig grad øger deres vægt.
Det er især ikke-rygere, fysisk inaktive, enlige mænd og trætte eller stressede kvinder, der tager mest på.

"Vi kan se, at forhold som civilstand og alder samt en række sociale og livsstilsrelaterede faktorer har afgørende betydning for, hvor meget man tager på. Kort sagt, så er det noget skidt for ens vægt at være mand og bo alene, at være inaktiv, at være ikke-ryger eller at lide af træthed som kvinde," siger professor Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Alder og fysisk aktivitet

Alderen spiller også en væsentlig rolle, idet vægten øges mest i aldersgruppen 25-44 år.

Det fremgår af figuren. Den viser også, at de fysisk inaktive i højere grad øger deres vægt.

Figur. Faktorer af signifikant betydning for vægtøgning

Af figuren fremgår det også, at der er faktorer, hvor der er tydelige kønsforskelle. Som nævnt tager mænd, der bor alene, mere på end mænd, der ikke bor alene. Denne forskel ses ikke blandt kvinder.

Omvendt har kvinder, der angiver at lide af stress eller træthed, en større vægtøgning end kvinder, der ikke gør – denne forskel ses ikke hos mændene.

Mange ekstra gram om året

For de enkeltfaktorer, som giver den største vægtøgning, er den årlige vægtøgning ekstra 100-150 gram i forhold til, hvad resten af befolkningen tager på i gennemsnit. Det gælder for mænd, der bor alene, trætte kvinder og de 25-44-årige.

Ikke-rygerne, de fysisk inaktive mænd og de stressede kvinder tager årligt ekstra 50-100 gram på i forhold til den gennemsnitlige vægtøgning i befolkningen.

For grupper af befolkningen, som er belastet af flere af de faktorer, som er relateret til vægtøgning, kan den samlede årlige vægtøgning nærme sig 300 gram for kvinder og godt 500 gram for mænd.

Landsdækkende undersøgelser

Resultaterne i rapporten baserer sig på gentagne målinger fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne. Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser gennemført af Statens Institut for Folkesundhed i årene 1994, 2000, 2005, 2010 og 2013.

Her er deltagernes egne oplysninger om deres vægt og en lang række faktorer relateret til helbred og trivsel, sundhedsadfærd, sociale relationer og samlivsform.

En del af deltagerne har været med i flere undersøgelser, og der findes således gentagne målinger af både vægt og helbredsfaktorer på disse personer (op til fem målinger pr. person).
Det har derfor været muligt at bestemme sociodemografiske, sociale og livsstilsrelaterede faktorer af betydning for danskernes vægtøgning.

Trussel mod folkesundheden

At der er fokus på danskernes vægt og på overvægt skyldes, at fedme udgør et alvorligt sundhedsproblem.

Svær overvægt kan føre til mange alvorlige komplikationer, type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere kræftsygdomme og slidgigt.