Høj mental sundhed kan ikke købes for penge

At have en lang videregående uddannelse, et godt job og en høj indtægt er ikke nødvendigvis indgangen til høj mental sundhed. Nyt studie viser, at oddsene for at have høj mental sundhed ikke i lige så høj grad hænger sammen med éns pengepung, som oddsene for at have lav mental sundhed.

Det er forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet studiet. Det er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”European Journal of Public Health”.

Studiet trækker på data fra over 3.500 voksne danskere og er enestående, da det er første gang, man i Danmark undersøger, om éns socioøkonomiske position betyder noget forskelligt i forhold til, om man har høj eller lav mental sundhed.

Studiet viser, at personer fra lavere socialgrupper har større risiko for lav mental sundhed og psykisk sygdom, hvilket ifølge Vibeke Koushede, professor MSO i mental sundhed, ikke er så overraskende, da der ofte her ses en ophobning af risikofaktorer.

”Derimod er det mere overraskende, at vi samtidig kan konstatere, at høj socioøkonomisk position ikke i samme omfang er forbundet med høj mental sundhed. Det vil sige, at man altså ikke har større sandsynlighed for at have høj mental sundhed, bare fordi man har mange penge og gode vilkår. Man er selvfølgelig mindre belastet i mange sammenhænge, men der skal mere og andet til, før man trives og har høj mental sundhed,” siger Vibeke Koushede.

Inddelt i tre grupper

I studiet blev deltagernes mentale sundhed målt ud fra en række spørgsmål om deres optimisme, energi, glæde, evne til at løse problemer og følelse af at være tæt på andre mennesker.

Afhængigt af deres svar blev deltagerne herefter inddelt i tre kategorier: lav, moderat og høj mental sundhed. Da de fleste mennesker har moderat mental sundhed, blev denne kategori gjort til referencegruppen, som personer med henholdsvis lav og høj mental sundhed blev målt op imod.

Disse beregninger gav forskerne mulighed for at se, om mønstrene for lav eller høj mental sundhed er forskellige eller spejler hinanden.

Vigtigt med fællesskaber

Mens socioøkonomiske faktorer ser ud til at have mindre betydning for høj mental sundhed end for lav, er der ikke det samme mønster for faktorer som relationer, fællesskaber og meningsfulde aktiviteter i forhold til mental sundhed. Disse faktorer er nemlig forbundet med både høj og lav mental sundhed og psykisk sygdom.

Ifølge studiet hænger en regelmæssig kontakt med venner, familie og kollegaer, eller dét at have en person i sit liv, som kan støtte én, sammen med både høj og lav mental sundhed og psykisk sygdom. Det samme gælder i forhold til at have en hobby eller en fritidsinteresse, man går op i, eller dét at være socialt aktiv for eksempel i en idrætsforening eller en frivillighedsorganisation eller hjælpe andre mennesker i sin hverdag.

”Uanset og man har lav eller høj socioøkonomisk position, er rig eller fattig, har man ganske enkelt brug for følelsen af at have noget og nogen at stå op til om morgenen. Det er dét, som i sidste ende giver høj mental sundhed,” siger Vibeke Koushede.

Fremme af alles mentale sundhed

Derfor er det ifølge Vibeke Koushede relevant i sundhedsstrategier og investeringer at fokusere på netop relationer og adfærd, både med hensyn til at forebygge lav mental sundhed og fremme høj mental sundhed.

”Det er ikke nok udelukkende at forsøge at forhindre, at de dårligst stillede får det endnu værre. Det er vigtigt også at fremme mental sundhed på tværs af hele befolkningen og fremme højere niveauer af mental sundhed, således at langt flere trives godt og får energi og overskud til at løfte andre,” siger hun.

Vibeke Koushede er til daglig projektchef for forskningsprojektet ”ABC for mental sundhed” ved Statens Institut for Folkesundhed, der forsker i, hvordan man kan fremme mental sundhed i Danmark.

Kontakt

Professor MSO Vibeke Koushede, e-mail: vibe@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7864, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.