Slidsomt for kroppen at være bagageportør i lufthavnen – især hvis man er det i mange år

At være bagageportør i en lufthavn og dagen lang løfte og slæbe tunge kufferter - ofte i ensartede og akavede bevægelser - er et job, der slider på kroppen.

Et nyt dansk studie viser, at bagageportører oftere end andre ufaglærte lider af smerter i ryg, lænd, skuldre og knæ. Samtidig stiger risikoen for smerter, jo længere tid man er ansat.

Det er Statens Institut for Folkesundhed og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, der står bag studiet. Et vigtigt fund er, at det er de ensartede, tunge løft over lang tid, der øger risikoen for smerter.

Hver tredje har ondt i lænden

Studiet er foretaget i Københavns Lufthavn, hvor 1.827 bagageportører har svaret på spørgsmål om deres arbejdsforhold og smerter i bevægeapparatet.

Her fremgår det, at hver tredje bagageportør (33 procent) har smerter i lænderyggen, mens 25 procent har smerter i skuldrene. Knæene er også et problem: 24 procent af bagageportørerne har knæsmerter.
Det er markant flere end i referencegruppen. Her har 23 procent smerter i lænderyggen, mens henholdsvis 16 procent og 17 procent har smerter i skuldre og knæ.

Referencegruppen består af 2.059 personer, der også er ufaglærte, og som også har løftearbejde. De har dog ikke så tungt løftearbejde som bagageportørerne, hvilket støtter studiets konklusion om, at smerterne opstår efter tungt, ensartet og langvarigt løftearbejde.

Langvarigt slid øger risikoen

Tidligere undersøgelser har vist, at tunge løft er relateret til muskelskeletlidelser, men det har været uklart, om det skyldes akutte skader eller gentagne løft over lang tid.

Formålet med studiet var derfor at blive klogere på, om smerter og nedslidning hænger sammen med anciennitet som bagageportør.

Figuren viser, at jo længere ansættelse som bagageportør, jo højere risiko for smerter i knæ, lænd og skuldre. Eksempelvis har tre gange så mange bagageportører, der har været ansat 26 år eller mere, ondt i lænden i forhold til referencegruppen.

Figuren viser også, at bagageportører med kort ansættelse har stort set samme risiko som referencegruppen, og at risikoen først stiger ved længere ansættelse. Det støtter fundet om, at det er det langvarige slid, der øger risikoen.

I analyserne er der taget højde for forskelle i alder, højde, vægt, rygning og fysisk aktivitet. Det betyder, at indflydelsen af disse faktorer er analyseret væk.

Det samme resultat blev fundet både hos unge og ældre samt hos tidligere og nuværende bagageportører.

Studiet i lufthavnen er en del af ”Projekt Luft og Løft”, som Statens Institut for Folkesundhed og Bispebjerg Hospital står bag. Det er en større videnskabelig undersøgelse af helbred og sygdom blandt personer ansat i Københavns Lufthavn.