Rapport ser på børns måltids- og motionsmønstre

Faste måltider og bevægelse er vigtige for børns etablering af sunde vaner og godt helbred. Rapporten "Danske børns sundhed og sygelighed" ser derfor på 6-15-årige drenges og pigers vaner i forhold til morgenmad og aftensmad, og fysisk aktivitet. Rapporten, som Statens Institut for Folkesundhed ved SDU offentliggjorde 4. marts, bygger på forældres svar om deres børn, og undersøgelsen blev gennemført i 2005 i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste danske nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelse.

Måltidsmønstre - danske familier samles

Ifølge forældrene spiser 90 % af børnene over fem år morgenmad hver dag derhjemme. Blandt 6-8-årige drenge er der flest som spiser morgenmad (94 %), mens der i gruppen af 13-15-årige piger er færrest (82 %). Generelt er det altså hver tiende barn, som ikke dagligt spiser morgenmad, og rapporten anbefaler derfor en forebyggende indsats ikke mindst i forhold til de store skolepiger.
Der er som oftest forskel i sundhedsvanerne mellem forskellige sociale grupper i samfundet. Når man ser på morgenmad er dette dog ikke tilfældet. Det er der derimod, når man ser på børnenes aftensmad. Børn af samfundets topledere spiser sjældnere sammen med familien. Landbofamilien samles derimod mere i familiens skød til aftensmaden.
Men der er generelt god samling af familien om aftensmaden. I alt oplyser 95 % af forældrene, at deres barn over fem år spiser aftensmad sammen med resten af familien mindst fem dage om ugen. Jo ældre børnene bliver, jo færre deltager i aftensmåltidet. Det står derfor ikke så galt til omkring spisebordet, som man nogle gange får indtryk af i den offentlige debat, når man fokuserer på den splittede familie.
Der er dog forskel på drenges og pigers deltagelse i måltiderne. Drengene er stærkest repræsenteret ved bordet, både om morgenen og om aftenen. Mens 90 % af 13-15-årige drenge spiser aftensmad mindst fem dage ugentlig med resten af familien, er det kun 85 % af de jævnaldrende piger.

Fysisk aktivitet - økonomi har betydning i forhold til idræt

Ifølge forældrene transporterer 65 % af børnene sig selv til skole mindst fire gange om ugen. 78 % af børnene dyrker sport uden for skoletiden mindst to timer ugentlig, og for begge køn er andelen størst blandt de 9-12-årige. Familiens økonomi spiller ind på sportsaktiviteterne. Blandt forældrene med de højeste lønninger siger 85 %, at deres barn dyrker sport eller idræt udenfor skoletiden, mens det blandt arbejdsløse forældre kun er 59 %, som svarer det samme.
Spørger man forældrene om de er fysisk aktive sammen med deres børn, svarer 57 % at de er fysisk aktive med deres barn mindst en gang om ugen. Knap tre ud af fire 6-8-årige er fysisk aktive med forældrene mindst en gang om ugen, mens det samme kun er gældende for omkring en ud af tre af de 13-15-årige. Andelen af børn, der er fysisk aktive sammen med deres forældre mindst en gang om ugen, er lavest i familier i den laveste indkomstgruppe.

På grundlag af disse resultater tegner der sig nogle udfordringer for at få alle danske familier til at skabe sundhed, trivsel og kommunikation omkring familiens spisebord. Men mange familier kan også gøre det bedre ved at være fysisk aktive sammen med deres børn.