Rygning og alkohol forklarer den stigende sociale ulighed i dødelighed

En ny undersøgelse om social ulighed i dødelighed viser, at rygning og alkohol for det første kan forklare størstedelen af den sociale ulighed, og for det andet kan forklare næsten hele stigningen i uligheden siden 1985.

Fra 1985 til 2009 har der været en stigende social ulighed i dødelighed, hvor forskellen mellem personer med kort uddannelse og personer med lang uddannelse er vokset markant. Samtidigt er flere med lang uddannelse end med kort uddannelse stoppet med at ryge.
Nu viser tallene fra en ny rapport, at rygning og alkohol står for 60-70 % af den sociale ulighed i dødelighed (se figuren).

I perioden 1985-1989 var der en forskel i dødelighedsraten mellem mænd med kort uddannelse og mænd med lang uddannelse på 465, og denne forskel var i perioden 2005-2009 steget til 611. I hele perioden tegner rygning og alkohol sig for 65 % af denne stigning.
Blandt kvinder var forskellen i perioden 1985 til 2009 steget fra 250 til 386, næsten hele denne stigning i uligheden (97 %) skyldes rygning og alkohol.

Hvis der ingen ryge- eller alkoholsrelaterede dødsfald var i perioden 2005-2009 ville forskellen i restlevetiden mellem 30 årige med lang og kort uddannelse falde fra 6,0 år til 2,7 år blandt mænd og fra 4,5 år til 1,5 år blandt kvinder.

Den absolutte forskel i dødeligheden mellem personer med den korteste uddannelse og personer med den længste uddannelse, fordelt på dødsårsager relateret til rygning og alkohol samt øvrige dødsårsager, blandt personer på 30 år eller derover, 1985-2009. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000