Forældres alkoholproblemer skader børn – uanset indtægt og uddannelse
Børn af velhavende eller højtuddannede forældre med alkoholproblemer slipper ikke for de psykiske konsekvenser, der følger af at vokse op i et hjem med alkoholisme. Det viser et nyt studie.
Unge, der vokser op i et hjem med alkoholproblemer, er ikke beskyttet mod at opleve psykiske konsekvenser som følge af forældrenes drikkeri, selvom forældrene har en stor indkomst eller et højt uddannelsesniveau.
Det er konklusionen af et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, hvor forskere har undersøgt, om der er social ulighed i sammenhængen mellem dét at have forældre med alkoholproblemer og at udvikle depression og emotionelle symptomer, såsom at føle sig ked af det, nervøs, irritabel eller i dårligt humør.
Konklusionen er kommet bag på forskerne, der oprindeligt havde en anden tese.
”Vi havde en teori om, at socialt bedre stillede familier havde nogle ressourcer, der gjorde, at de unge i hjemmet i højere grad var forskånet for at udvikle psykiske konsekvenser. Vi forestillede os, at disse familier måske havde et socialt overskud til at skærme og beskytte de unge mod for eksempel at være vidne til forældrenes drikkeri eller opleve utryghed. Men det er ikke det resultat, vi får,” siger ph.d.-studerende Veronica Pisinger, der står bag studiet.
”Derimod finder vi, at unge med forældre med alkoholproblemer har større risiko for at have emotionelle symptomer og depression, uanset om forældrene har et højt indkomst- eller uddannelsesniveau eller ej,” siger hun.
Utryghed i hjemmet
Data i studiet stammer fra undersøgelsen Ungdomsprofilen 2014, hvor over 75.000 unge i alderen 15-25 år har svaret på spørgsmål om deres sundhed og trivsel, herunder om de har en forælder med alkoholproblemer.
Cirka syv procent af de unge angiver, at de har en forælder med alkoholproblemer. Heraf svarer to procent, at de enten ofte har følt sig utrygge, er blevet råbt ad eller blevet skældt ud, fordi forældrene har drukket.
Påvirkes af forældrenes problemer
Studiet viser også, at unge med forældre med alkoholproblemer har omkring 1,5 gange større odds for at have emotionelle symptomer ugentligt og to gange større odds for at have depression end unge uden forældre med alkoholproblemer.
”Dét, der ser ud til at betyde noget for de unges mentale sundhed, er altså ikke familiens sociale status, men i hvor grad de er blevet påvirket at forælderens alkoholproblemer. De unge, som har oplevet at blive råbt ad eller skældt ud, eller som har følt sig utrygge, fordi forælderen har drukket alkohol, angiver i højere grad, at de har emotionelle symptomer og depression,” siger Veronica Pisinger.
Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet European Child & Adolescent Psychiatry.
Kontakt:
Veronica Pisinger, ph.d.-studerende, tlf.: 6550 7748, e-mail: vepi@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.