Store forskel på psykisk mistrivsel mellem skolerne
Psykisk mistrivsel på skoler
Der er meget stor forskel på 11-15-åriges psykiske mistrivsel fra skole til skole. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, som er skrevet af en forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
Undersøgelsen ser på 12 indikatorer for mistrivsel: Hyppig forekomst af fire symptomer (ked af det, irriteret/i dårligt humør, nervøsitet, svært ved at falde i søvn), fire tegn på mangelfulde sociale relationer (ensomhed, føler sig udenfor, føler sig hjælpeløs, føler sig ikke accepteret), tre tegn på mistrivsel i skolen (ikke glad for at gå i skole, føler sig presset af skolearbejdet, ikke tryg i skolen), og endelig almen livstilfredshed bedømt på en skala fra 0 til 10.
For alle 12 indikatorer på psykisk mistrivsel ser man, at forekomsten er fire-fem gange højere på nogle skoler end andre. Figuren viser ét eksempel. Hver vandret bjælke viser andelen af elever med lav tilfredshed med livet i en enkelt skole. Øverst ses den skole med den højeste forekomst (26%) og nederst den skole med lavest forekomst (5,5%).
Andelen af elever med lav tilfredshed med livet på 41 tilfældigt udvalgte skoler, i procent
De nævnte problemer må betragtes som alvorlige, fordi det er mål i sig selv at sikre, at børn og unge har det godt. Desuden kan det have stor betydning for helbred og læring at færdes i et skolemiljø, hvor der er mange, der mistrives.
Der er mange årsager til psykisk mistrivsel, og vi mangler en endelig afklaring. Når man ser en ophobning af mistrivsel i nogle skoler, kan det skyldes, at mange af skolens elever har ugunstige livsbetingelser. Det kan også skyldes, at skolen er lokaliseret i et boligområde med stor social belastning. Og det kan skyldes selve skolemiljøet. De skoler, hvor kun få elever mistrives, kan være skoler der prioriterer en indsats for elevernes trivsel.
Læs mere om SIF's forskning i mental sundhed. Her