Færre unge storrygere i Grønland

Der er i dag langt færre unge grønlandske storrygere end tidligere. Samtidig er der blevet flere svært overvægtige og flere grønlændere, der spiser importeret mad frem for traditionel grønlandsk kost.

Det er blot nogle af de resultater, der kan ses i den omfattende rapport ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland”, der netop er udkommet. Bag rapporten står Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Rapporten er blevet til i samarbejde med Departementet for Sundhed, Grønlands Selvstyre.

Markant færre unge storrygere

Hvad angår rygning, viser rapporten, at over halvdelen (57 procent) af den grønlandske befolkning ryger hver dag.

”Der er stadig mange daglige rygere, om end udviklingen går i den rigtige retning. Sammenligner vi med 1993, er der sket et fald, her røg 68 procent af befolkningen hver dag,” siger Inger Dahl-Petersen, forsker ved Center for Sundhedsforskning i Grønland.

Der er samtidig sket en markant udvikling, hvad angår storrygere, det vil sige personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller mere. Det er især de unge grønlændere, der nu i langt mindre udstrækning er storrygere. Andelen af unge storrygere i alderen 18-24 år er faldet fra 22 til 2 procent i løbet af de seneste tyve år.

Flere svært overvægtige

Rapporten viser også, at overvægt er et tiltagende problem for både mænd og kvinder i Grønland. Mere end hver fjerde voksne grønlænder er svært overvægtig, det vil sige, at BMI er højere end 30. Samtidig har omkring hver anden mere fedt omkring taljen, end hvad WHO anbefaler.

Der er færrest svært overvægtige blandt de 18-24-årige, herefter stiger antallet støt.

”Overvægt og fedme øger risikoen for diabetes, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdom. Derfor følger vi udviklingen i den grønlandske befolkning meget tæt. Antallet af svært overvægtige er fordoblet siden 1993, så vi har at gøre med en udvikling, der går relativt hurtigt,” siger Marit Eika Jørgensen, professor ved Center for Sundhedsforskning i Grønland.

Center for Sundhedsforskning i Grønland har siden 1993 fulgt udviklingen i den grønlandske befolknings sundhedstilstand med fokus på især kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol, diabetes og hjertekarsygdomme.

Flere importerede madvarer

En anden udvikling er, at kostmønsteret i Grønland fortsat er under forandring. Udviklingen har gennem en længere årrække gået i retning af, at der spises mindre sæl og hval og mere importeret kost, såsom frugt, grøntsager, svinekød, oksekød. Der bliver stadigvæk spist meget fisk, men også meget slik og mange kager og snacks.

Undersøgelsens data er indsamlet i 2014. Indsamlingen af data blev gennemført i perioden januar-november 2014. I alt 2.102 voksne personer blev interviewet om deres levevilkår, livsstil og helbred, blev målt og vejet og fik taget blodtryk og udfyldte et spørgeskema. En del af deltagerne fik desuden taget blodprøver.

Undersøgelsen blev gennemført i 11 byer og 8 bygder i alle 4 grønlandske kommuner.

Undersøgelsen er finansieret af Departementet for Sundhed, Grønlands Selvstyre. Det danske sundhedsministerium har bidraget til finansieringen, og Miljøstyrelsen har finansieret analyser af forureningsstoffer. Forurening af havpattedyr er en sundhedsmæssig udfordring for grønlænderne.