Kommuner og forskere skaber rum så børn og unge kan bevæge sig
Børn og bevægelse
I denne uge begynder et hold forskere et stort projekt på 14 skoler i fem kommuner, der skal vise, hvordan børn og unge kan blive mere fysisk aktive i deres hverdag i det område, hvor de bor. Projektet hedder "Space - rum til fysisk aktivitet" og det fokuserer på at ændre de fysiske og organisatoriske rammer for børn og unge, så omgivelserne i højere grad appellerer til at være fysisk aktiv. Samtidig med Space-projektet gennemføres et lignende projekt i samarbejde med Københavns Kommune, som hedder "Når Byen Bevæger Børn". Her er formålet at undersøge, hvordan et områdeløft påvirker børns fysiske aktivitetsniveau og bevægelsesmønstre i deres fritid.
Målgruppen i begge projekter er de 11-15-årige, da tidligere undersøgelser viser, at andelen af fysisk aktive børn falder markant netop i denne alder. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun en tredjedel af drengene og en femtedel af pigerne mellem 11 og 15 år bevæger sig mindst en time hver dag, som de nationale anbefalinger lyder, og udviklingen går den forkerte vej. Andelen af piger, der bruger tre eller flere timer foran computeren eller fjernsynet, er steget fra 49 % i 2003 til 69 % i 2008. Andelen af drenge er steget fra 72 % i 2003 til 82 % i 2008. De unge, som bevæger sig mindst i løbet af ugen, er samtidig også dem, der tilbringer mest tid foran fjernsynet eller computeren. Samtidig viser undersøgelser, at andelen af børn, der cykler til skole er, faldet med 30 % inden for de seneste 15 år. Antallet af børn, der køres i bil til og fra skole er steget med næsten 200 % på alle alderstrin i løbet af de seneste 30 år.
Space - rum til fysisk aktivitet
I Space-projektet har forskerne udvalgt 14 skoler fordelt på kommunerne: Esbjerg, Nordfyn, Sønderborg, Varde og Vejle. På og ved halvdelen af skolerne laver man en indsats/ intervention, og de resterende syv skoler fungerer som kontrolskoler.
På de syv interventionsskoler skal der i løbet af 2010-2011 gennemføres en indsats på fire forskellige områder, der påvirker de fysiske og organisatoriske rammer i børnenes lokalmiljø og skole. De fire indsatser er rettet mod:
- Aktiv transport
- Skolens udeområder
- Playspots i nærområdet
- Foreningsfitness
Der foretages en række fysiske forbedringer, der enten tilretter/ændrer eksisterende anlæg eller anlægger nye. De fysiske forbedringer på hver indsats følges endvidere op af organisatoriske tiltag, som f.eks. aktivitetsassistenter, ændrede adgangsbetingelser eller trafikhandlingsplaner. Fælles for delindsatserne er, at de i forhold til omfang og økonomi vil være på et niveau, der vil være overkommeligt for en kommune at anlægge og vedligeholde.
Effekten af indsatsområderne måles før og efter gennemførelsen af interventionen, der sammenlignes med tilsvarende målinger på kontrolskolerne. Målingerne før finder sted her fra april til juni 2010 i 5.-6. klasserne på samtlige 14 skoler. Følgende målinger skal foretages:
- Accelerometermålinger. Et accelerometer er en bevægelsesmåler, en avanceret skridttæller, som objektivt måler fysisk aktivitet
- Spørgeskema til børn i 5.-6. klasse og deres forældre, om fysisk aktivitet, adfærd og vurdering af de fysiske omgivelser i lokalmiljøet
- Fysiske tests af kondition, styrke og smidighed samt måling af højde og vægt
- Tællinger og observationsstudier, der giver oplysninger om brug af lokalområdet til fysisk aktivitet.
Om to år, i foråret 2012, gentages målingerne på de samme elever, som på det tidspunkt vil gå i 8.-9. klasse.
Når Byen Bevæger Børn
Haraldsgadekvarteret på Nørrebro i København gennemlever i disse år pga. af et områdeløft et massivt løft i de fysiske omgivelser - bygninger renoveres, gårde og pladser anlægges og trafikken reduceres. Når Byen Bevæger Børn undersøger hvilke fysiske omgivelser og områder, der får børn og unge til at bevæge sig i deres fritid.
Der foretages to målinger på tre skoler i området i løbet af dette forår og igen i foråret 2012. En måling består af to dele:
- Alle eleverne udfylder et computerbaseret spørgeskema om deres hverdag og livsstil
- Eleverne udstyres med accelerometre, der måler fysisk aktivitetsniveau, og GPS'er, der registrerer børnenes bevægelsesmønstre, når de er udenfor. Dette udstyr skal eleverne bære i en uge.
- Skolerne får efter hver dataindsamling en rapport med udvalgte data, som kan have interesse for skolerne og eleverne - f.eks.:
- Hvor fysisk aktive er eleverne i løbet af en hel skoledag eller i frikvartererne?
- Hvor er eleverne henne når de er udenfor? Er der forskel på drenge og piger?
- Hvilke klasser er mest ude?
- Hvad synes eleverne om de udendørs faciliteter, der er på skolen?
Det er muligt for skolerne at bruge oplysningerne til undervisning, planlægning af frikvarterer, beslutning om ændringer af skolegård eller organisering af dagen eller lignende.