Risikofaktorer og social ulighed

En enkelt usund vane er bedre end mange usunde vaner. Nye tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvor mange års uddannelse man har og antallet af usunde vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion samt svær overvægt.

Faktorer har hver for sig stor betydning for folkesundheden. Derudover er der et samspil mellem faktorerne, hvilket betyder, at hvis en person har flere usunde vaner, så giver det en markant øget risiko, for eksempelvis hjertekarsygdom, kræft og dødelighed, sammenlignet med de enkelte risikofaktorer hver for sig.

Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der 70,6 % som hverken har usunde kost-, ryge-, alkohol- eller motionsvaner eller er svært overvægtig, mens det kun gælder for 29,9 % blandt personer med grundskole. Ser man på, hvem der har 3-5 risikofaktorer, så er forekomsten højest blandt de personer, som kun har grundskole, 13,1 %. Blandt de personer, som har en lang videregående uddannelse er det kun 1,3 % der har 3-5 risikofaktorer.

Antal risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent

Analysen er foretaget ved at summere antallet af svarpersonernes risikofaktorer. Til analysen er følgende risikofaktorer valgt:

• Usundt kostmønster ud fra en samlet kostscore
• Ryger dagligt
• Overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse ved alkoholindtagelse
• Stillesiddende fritidsaktivitet
• Svær overvægt

Det er ikke et udtryk for, at andre risikofaktorer ikke er væsentlige, men blot et udtryk for en afgrænsning i denne analyse. Der er derfor tale om et simpelt mål, og billedet er ofte mere komplekst.

I alt har 150.000 borgere på 16 år og derover i hele landet svaret på 54 spørgsmål om deres sundhed, sygelighed og trivsel. Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har sammen med Sundhedsstyrelsen og landets fem regioner stået for undersøgelsen.