Selvom vi bliver ældre og ældre, kan vi ikke regne med flere år med godt helbred - især kvinder har fået flere skranteår
Danskerne lever længere, men i de ekstra leveår er helbredet ikke altid godt
Middellevetiden har aldrig været højere. I dag kan en nyfødt dreng forvente at blive 78,5 år, mens en nyfødt pige kan regne med at leve, til hun bliver 82,4 år. Men selvom vi lever længere, kan vi ikke regne med, at vi har et godt helbred i de ekstra leveår. Især kvinder har fået flere skranteår, det vil sige år med dårligt helbred.
Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
I sundhedsprofilen har 180.000 danskere i alderen 16 år eller derover blandt andet svaret på spørgsmål om, hvordan de vurderer deres helbred alt i alt. Besvarelserne er kombineret med registerdata om dødelighed fra Danmarks Statistik.
Halvandet år ekstra med dårligt helbred
Forskerne har målt, hvor mange af de år, man har tilbage at leve i, leves med godt helbred eller med dårligt helbred. Ser man på de 16-årige og måler den tid, som de har tilbage, er der flest år med godt helbred, men sammenlignet med tidligere er der kommet flere år med dårligt helbred.
Det især de 16-årige kvinder, der ikke skal forvente et godt helbred i de ekstra leveår, som de ellers har fået i og med, at middellevetiden er steget, fortæller Heidi Rosendahl, akademisk medarbejder, Statens Institut for Folkesundhed:
"Når vi ser på udviklingen fra 2010, er restlevetiden med godt helbred for en 16-årig kvinde næsten ikke ændret. Det vil sige, at en 16-årig kvinde i dag får stort set lige mange gode restleveår som tidligere, selvom hun kan forvente at leve længere. Til gengæld får hun halvandet år ekstra med dårligt helbred," siger Heidi Rosendahl.
Mænd får et ekstra leveår med godt helbred
Hvad angår de 16-årige mænd, ser billedet anderledes ud. De skal ikke regne med at blive lige så gamle som kvinderne, men de ekstra leveår, som de har fået, leves i højere grad med godt helbred.
Hvor en 16-årig mand har fået et ekstra leveår med godt helbred i forhold til 2010, har han i dag samtidig udsigt til 1,3 ekstra skranteår.
Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.
Figur. Antal forventede restleveår med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred (gode leveår) og med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred (tabte gode leveår) blandt 16-årige mænd (blå) og 16-årige kvinder (rød). 2010, 2013 og 2017.
