Kortuddannede har flere usunde vaner
Social ulighed i sundhed: Uddannelseslængde hænger sammen med antallet af risikofaktorer. Jo kortere uddannelse, jo flere usunde vaner - og dermed også højere risiko for sygdomme og tidlig død.
Længden på éns uddannelse hænger sammen med mængden af usunde vaner. Kortuddannede har flere usunde vaner end højtuddannede. Det vil sige, at de i langt højere grad eksempelvis både spiser usundt, ryger, drikker for meget alkohol og bevæger sig for lidt.
Det viser Den Nationale Sundhedsprofil 2017, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. I sundhedsprofilen har mere end 180.000 danskere i alderen 16 år eller derover blandt andet svaret på spørgsmål om sundhedsadfærd og uddannelsesniveau.
At man har mange usunde vaner, også kaldet risikofaktorer, på én og samme tid, betyder en højere risiko for at udvikle sygdomme og dø tidligt, fortæller Anne Illemann Christensen, forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed.
"Risikofaktorerne usund kost, rygning, for meget alkohol, for lidt fysisk aktivitet og svær overvægt udgør hver især en risiko for éns sundhed. Og jo flere risikofaktorer, man udsætter sig selv for, jo større risiko har man for at få eksempelvis hjertekarsygdom, kræft og dø tidligt. Derfor er det bekymrende, at risikofaktorerne hober sig op hos særlige grupper af befolkningen," siger Anne Illemann Christensen.
Stor forskel på antal risikofaktorer
Sundhedsprofilen viser, at omkring hver femte mand (19 procent), der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, har mellem tre og fem risikofaktorer samtidig, mens det kun gælder for tre procent blandt mænd med en lang videregående uddannelse.
Blandt kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, har 14 procent mellem tre og fem risikofaktorer samtidig, mens det kun gælder én procentblandt dem med en lang videregående uddannelse.
Figuren viser andel med 3-5 risikofaktorer blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent.
I figuren er følgende risikofaktorer valgt til at illustrere ophobning af risikofaktorer: Usundt kostmønster ud fra en samlet kostscore, daglig rygning, overskridelse af Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse, fysisk aktivitet, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefalinger samt svær overvægt. Valget er ikke et udtryk for, at andre risikofaktorer ikke er væsentlige, men derimod et udtryk for en afgrænsning i denne analyse.
Den Nationale Sundhedsprofil er gennemført i et samarbejde mellem de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundheds- og Ældreministeriet samt Finansministeriet.