Hver fjerde gymnasieelev viser tegn på dårlig skoletrivsel
Elever, der trives dårligt socialt i gymnasiet, er i højere risiko for en lang række alvorlige psykiske problemer, viser studie.
En stor andel af landets gymnasieelever trives dårligt socialt på deres gymnasium, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres psykiske helbred.
Det konkluderer et studie, som forskere fra Statens Institut for Folkesundhed står bag.
Studiet trækker på data fra instituttets UNG19-undersøgelse, og altså fra før coronakrisen, hvor cirka 29.000 gymnasieelever fra hele landet har svaret på spørgsmål om deres psykiske helbred, og om hvordan de trives socialt på deres gymnasium.
Mere specifikt er eleverne blevet spurgt til fire former for dårlig skoletrivsel, nemlig om de oplever, at de kan få hjælp og støtte fra henholdsvis klassekammerater eller lærere, om der er et godt sammenhold i deres klasse, og om de føler sig som en del af det sociale fællesskab på deres skole.
”Hver fjerde elev svarer, at de oplever mindst én form for dårlig social trivsel på deres gymnasium. Det er bekymrende mange, især fordi vi også finder, at det er stærkt forbundet med psykiske problemer,” siger studiets hovedforfatter forsker Ziggi Santini.
Symptomer på depression og angst
Ifølge studiet er gymnasieelever med dårlig skoletrivsel i markant højere risiko for at have psykiske problemer sammenlignet med elever, der ikke har dårlig skoletrivsel.
”De har eksempelvis flere symptomer på depression og angst, stress, søvnproblemer og dårligt selvværd, ligesom de oftere er utilfredse med deres krop, lider af spiseforstyrrelser, har selvskadende adfærd eller selvmordstanker,” forklarer Ziggi Santini.
Han understreger, at risikoen for psykiske problemer stiger for hver ekstra form for dårlig skoletrivsel, eleverne oplever.
”Har eleverne bare én af de fire former for dårlig skoletrivsel, har de eksempelvis dobbelt så høje odds for selvskadende adfærd, og har de alle fire former, er risikoen for selvskadende adfærd fire gange så høj,” siger Ziggi Santini.
Da både dårlig skoletrivsel og psykiske problemer er målt på det samme tidspunkt, altså i 2019, kan det ikke udelukkes, at det er de psykiske problemer, der leder til dårlig skoletrivsel.
”Der findes naturligvis den mulighed, at elever med psykiske problemer har tendens til at trække sig socialt, hvilket også vil kunne forklare sammenhængen. Men tidligere studier viser, at det snarere går i den modsatte retning, altså at dårlig social trivsel kan udvikle sig til psykiske problemer,” siger Ziggi Santini.
Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Frontiers in Behavioral Neuroscience.