Selvmord i Grønland under lup
Grønland har i årtier haft en af verdens højeste selvmordsrater - forskningsprojekt undersøger, hvad der karakteriserer de mennesker, der begår selvmord.
Omkring 40-60 grønlændere begår selvmord om året, hvilket svarer til en selvmordsrate på omkring 88 selvmord per 100.000 personer. Det er næsten ni gange højere end i Danmark, og det er især de unge grønlændere, der dør af selvmord.
Men hvem er det, der begår selvmord? Hvad karakteriserer dem, og hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer er i spil, når grønlændere tager deres eget liv?
Dét er nogle af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt vil forsøge at besvare.
I spidsen står Ivalu Katajavaara Seidler, ph.d.-studerende ved Center for Folkesundhed i Grønland under Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
”Selvmord er desværre en velkendt problematik i Grønland. Hver tiende dødsfald i landet er et selvmord, og stort set alle grønlændere kender én eller flere, der har taget deres eget liv eller forsøgt at gøre det. Det påvirker hele samfundet,” fortæller Ivalu Katajavaara Seidler og fortsætter:
”Formålet med projektet derfor at beskrive og kortlægge risikofaktorer for selvmord og prøve at forstå, hvorfor så mange grønlændere dør af selvmord. Jo mere vi ved om de bagvedliggende årsager, des bedre kan vi understøtte den forebyggelse, der allerede foregår i Grønland. Vi ved allerede en del fra andre studier, men meget af den forskning, der findes på området, stammer fra 80erne og 90erne og dækker kun specifikke befolkningsgrupper. Så der er behov for opdateret viden for hele befolkningen.”
Fokus på de unge
Forskningsprojektet skal kortlægge udviklingen og antallet af selvmord i de seneste årtier i forhold til blandt andet køn, hvornår man er født, og hvor i Grønland man bor.
Derudover skal det undersøge hvilke omstændigheder i den enkeltes liv og i samfundet, der enten udgør en risiko eller virker beskyttende i forhold til at tage sit eget liv.
Der er særligt fokus på de unge, da selvmord i Grønland især er et ungdomsfænomen. Og de, der begår selvmord, er blevet yngre og yngre gennem tiden.
”Det er primært de 15-34-årige, der dør af selvmord, hvorefter selvmordsraten falder med alderen. Det er det helt omvendte billede af, hvad man ser i de vestlige lande, men en tendens vi også ser hos andre oprindelige folk i Arktis. Derfor er det også vigtigt at forstå, hvem disse unge mennesker er, og om der er særlige faktorer, som vil være relevant at inddrage i det forebyggende arbejde og ved screening af selvmord,” siger Ivalu Katajavaara Seidler.
Studiet inddrager både eksisterende forskning og grønlandske registre for at undersøge risikofaktorer og risikomønstre for selvmord blandt unge. Også sociale forhold inddrages i studiet, såsom indkomst, boligforhold, familiesammensætning, indblanding i kriminalitet og skolegang – og om, hvorvidt de, der har begået selvmord, selv har mistet familie eller andre nære til selvmord.
”At miste til selvmord er i sig selv en risiko for selvmord, og ofte ser man især i de mindre grønlandske byer og bygder, at ét selvmord fører til flere. Selvmord kan smitte.”
Svær barndom
Andre mulige forklaringer på den høje selvmordsrate er den grønlandske kolonihistorie, den hurtige modernisering og de efterfølgende sociale konsekvenser.
”Antallet af selvmord begyndte at stige voldsomt i takt med, at man åbnede Grønland op for resten af verden i 1950’erne. Befolkningen undergik en voldsom udvikling med modernisering af hele samfundet, kulturen og levemåden. Det var også i de år, at alkoholimporten steg markant, og mange grønlændere har haft en svær barndom på grund af alkohol i hjemmet. Selvmord gik fra at være næsten ikke eksisterende til at være et enormt samfundsproblem, og vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem selvmordsadfærd og svære opvækstvilkår som for eksempel problemer med alkohol, vold i barndomshjemmet og seksuelle overgreb,” forklarer Ivalu Katajavaara Seidler.
Håbet er, at forskningesprojektet også belyser hvilke forhold, der tilsyneladende mindsker risikoen for selvmord.
”Forskning blandt andre oprindelige folk i Arktis viser, at tilknytning til den oprindelige kultur, sprog og de ældre generationer er vigtige beskyttende faktorer i forhold mental sundhed og selvmord. Så her ligger nok et forebyggelsespotentiale.”
Forskningsprojektet er Ivalu Katajavaara Seidlers ph.d.-studie. Det er finansieret af Danske Stats midler til Arktisk Forskning og Syddansk Universitet.
Kontakt: Ph.d.-studerende Ivalu Katajavaara Seidler, tlf.: 6550 7715, e-mail: ivalu@sdu.dk, og seniorforsker Christina Viskum Lytken Larsen, tlf.: 6550 7772, e-mail: chly@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.