Jo tættere relation til stalkeren desto flere chikaneformer

Personer udsat for stalking af en tidligere partner eller bekendt bliver typisk udsat for flere og grovere stalkingteknikker end de, der bliver udsat for stalking af en ukendt. Det viser den første kvalitative undersøgelse af stalking i Danmark. Undersøgelsen bygger på interview med 25 udsatte og 11 fagpersoner, og kortlægger bl.a. stalkingens karakter og konsekvenser.

I undersøgelsen skelnes mellem forskellige stalkingtaktikker, der inddeles i kategorierne overvågning og chikane. De hyppigste overvågningsformer er fysisk forfølgelse ved eksempelvis at køre efter eller overvåge den udsatte fra gaden eller bygninger tæt på dennes bopæl. Overvågning er mest udbredt blandt de udsatte med en forudgående intim relation til stalkeren. Nogle udsatte oplever, at stalkeren kontakter deres netværk eller får andre til at holde øje med dem. En del overvågning foregår også på internettet, hvor stalkeren overvåger den udsatte gennem falske chat- eller Facebook-profiler eller ved at hacke sig adgang til den udsattes email-konto.

Skemaet viser hyppigheden af forskellige stalkingtaktikker fordelt på karakteren af relationen mellem stalker og den udsatte. De kan f.eks. have haft et forudgående intimt forhold, været bekendte eller det kan være uvist for den udsatte, hvem stalkeren egentlig er.

Alle i undersøgelsen har oplevet en eller flere forskellige former for chikane. Karakteren af chikanen kan spænde fra telefonopkald til grov fysisk vold. Den hyppigste chikaneform er sms’er, emails og telefonopkald. De udsatte med en forudgående intim eller bekendt relation til stalkeren oplever flere og grovere former for stalking. Brugen af mere subtile former for stalking som rygtespredning og trusler er langt mere udbredt blandt dem der udsættes for stalking af en tidligere kæreste end blandt andre udsatte. Det skyldes, at disse stalkingtaktikker ofte forudsætter, at stalkeren har et forudgående kendskab til personen. En særlig chikaneform er identificeret blandt de udsatte, der har fælles barn med stalkeren. Her oplever de udsatte, at stalkeren benytter samværsordningen omkring barnet som et led i stalkingen. Det kan f.eks. være at lave falske indberetninger til myndigheder, spreder rygter om den udsatte til barnets daginstitution, skole og barnets netværk eller konsekvent aflevere barnet udenfor aftalt tidsrum. Disse stalkingtaktikker er sammen med trusler ofte meget svære for den udsatte af dokumentere og anmelde.