Ny rapport undersøger mulige årsager til social ulighed i sundhedsvæsenet

Der er i princippet lige adgang til sundhedsvæsenet for alle i Danmark, men undersøgelser viser, at patienter med lavere socioøkonomisk status ofte ikke får lige så meget behandling eller samme sundhedsydelser som andre patienter.

I en ny rapport undersøger Statens Institut for Folkesundhed, SDU, mødet mellem patienter og sundhedsprofessionelle. Formålet er at blive klogere på, hvordan social ulighed i mødet med sundhedsvæsenet opstår, og hvilke mekanismer der er med til at opretholde den.

Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og bygger på en systematisk litteraturgennemgang.

En af rapportens konklusioner er, at patienter med lavere socioøkonomisk status har mindre overskud til at transportere sig, hente medicin og gå til nødvendige kontroller. De har også i mindre grad et socialt netværk til at støtte dem i forhold til deres helbred. 

Derudover er sundhedsvæsenet organiseret på måde, der gør det svært at finde rundt i.

”Særligt patienter med lavere socioøkonomisk status opfatter det som vanskeligt at navigere i sundhedsvæsenet og forstå procedurerne omkring konsultationer, henvisninger og behandlinger. De kan ikke gennemskue, hvor de skal henvende sig, og hvordan de kommer rundt i behandlingssystemet,” siger postdoc Dina Danielsen, der har været med til at udarbejde rapporten.

Tiden er knap

Knappe ressourcer i form af tid og mangel på sundhedspersonale øger også den sociale ulighed. Især patienter med lavere socioøkonomisk status oplever konsultationer som alt for korte og stressende.

”Hvis de oplever, at tiden er knap, får de ikke nævnt vigtige problematikker til den sundhedsprofessionelle eller får stillet de nødvendige spørgsmål. Samtidig oplever de sundhedsprofessionelle, at de heller ikke altid har den fornødne tid til at spørge ind,” siger Dina Danielsen. 

Patienter med lavere socioøkonomisk status har også sværere ved at forstå medicinske udtryk eller andet skriftligt materiale, der kommer fra sundhedsvæsenet, og det kan føre til misforståelser eller risiko for, at patienten indtager en mere passiv rolle i forhold til egen behandling.

”Mange patienter med lavere socioøkonomisk status opfatter det ikke som deres rolle at stille spørgsmål eller være opsøgende og aktiv i forhold til egen behandling. De har en større tendens end patienter med højere socioøkonomisk status til at lade den sundhedsprofessionelle være autoriteten og bestemme behandlingsforløbet,” siger Dina Danielsen. 

Har forventninger til patienten

Blandt de sundhedsprofessionelle er der omvendt forventninger om, at patienten aktivt tager del i sin behandling i form af eksempelvis selv at booke tider, hente blodprøver, søge informationer på nettet og i det hele taget være proaktiv.

”Men sådanne ressourcer har patienter med lavere socioøkonomisk status netop ikke. De tror omvendt, at de nok skal blive kontaktet eller få den nødvendige hjælp, hvis det er vigtigt nok. Konsekvensen er, at de ikke får den behandling eller de ydelser, de har brug for,” siger Dina Danielsen.

Rapporten bygger på i alt 24 internationale studier og fremhæver fire temaer, der har betydning for ulighed i mødet med sundhedsvæsenet: 1) organisatoriske forhold, 2) sociokulturelle forhold, 3) patienters livsomstændigheder, 4) kvalitet i relationen mellem patient og sundhedsprofessionelle.

Kontakt: Postdoc Dina Danielsen, tlf.: 6550 7714, e-mail: dida@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.