Hvert femte telefonopkald til 1-1-2 er uklart
Omkring 20 procent af alle opkald til 1-1-2 om sundhed er svære at afkode og svære at kategorisere. Det kan have betydning for, om borgerne får den rigtige hjælp
Et opkald til 1-1-2 handler ofte om liv eller død. Derfor er det vigtigt, at Vagtcentralen lynhurtigt kan forstå, hvad der er sket, og vurdere, om de for eksempel skal sende en ambulance med udrykning eller ej.
Men i mange tilfælde har Vagtcentralens ansatte svært ved at afkode situationen lige med det samme. Faktisk er 20 procent af alle opkald til Hovedstadens Vagtcentral af en sådan karakter, at de af personalet kategoriseres som ”uklare problemer”.
Det viser en analyse, som Statens Institut for Folkesundhed og Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden har foretaget.
Analysen omfatter cirka 170.000 opkald til Vagtcentralen i Region Hovedstaden, såsom livstruende symptomer, ulykker og tilskadekomst. Opkaldene er foretaget over en toårig periode.
”At omkring 20 procent af alle opkald er uklare, synes af mange. Men et opkald til 1-1-2 er også en yderst kritisk kommunikationssituation. For eksempel har borgeren ofte svært ved at forklare, hvad der er sket, eller også er vedkommende i panik eller græder og råber i telefonen. Dertil er der også en del opkald, hvor situationen er så kompleks, at det kan være svært for Vagtcentralens ansatte at vurdere patientens tilstand, når de jo hverken kan se eller undersøge vedkommende,” siger læge og projektleder Thea Palsgaard Møller.
I de fleste tilfælde bliver der sendt en akutambulance, også i de tilfælde, hvor Vagtcentralen er i tvivl om, hvorvidt det er nødvendigt.
”Vagtcentralen tager ingen chancer og sender som regel en akutambulance ud, når de er i tvivl om situationens alvor. Men spørgsmålet er, om det nu også er den rigtige hjælp. Der kunne være tilfælde, hvor det slet ikke var nødvendigt, og i værste fald kunne der være tilfælde, hvor opkaldet i virkeligheden drejede sig om en livskritisk situationen, og hvor man burde have prioriteret anderledes og sendt både en akutambulance og en akutlægebil,” siger Thea Palsgaard Møller.
Analysens formål
Formålet ved analysen har blandt andet været at finde ud af, hvilke problemstillinger folk ringer om.
Analysen viser, at folk især ringer til 1-1-2 om medicinske lidelser, såsom brystsmerter, mavesmerter eller besvimelser, ulykker og forgiftninger.
Figuren viser de 11 vigtigste opkalds-kategorier og summerer derfor ikke til 100 procent.
Undersøgelse af konsekvenser
Et nyt forskningsprojekt skal nu undersøge, hvordan det går de patienter, hvis opkald har været kategoriseret som ”uklare”. Formålet med dét projekt er at finde ud af, om patienterne har fået den rette hjælp fra starten og dermed også den rette vej ind i hospitalssystemet.
”Som det er nu, ved vi ikke, hvordan det går denne gruppe af patienter. Hvis det viser sig, at de ikke er blevet kategoriseret korrekt af Vagtcentralen fra starten, er det vigtigt at undersøge de arbejdsgange og de kategorier, som Vagtcentralens ansatte i dag benytter, når de håndterer opkaldene,” siger Thea Palsgaard Møller.
Analysen omfattede som nævnt cirka 170.000 opkald. I alt indgik 211.193 opkald i analysen, hvis formål også var at undersøge, hvornår borgerne ringede til Vagtcentralen.
Trygfonden har støttet forskningen.