Rygere kan ikke skrotte cigaretterne, fordi de tror, at et rygestop gør dem mere stressede
Mere end hver femte ryger forventer at blive stresset ved rygestop - og det har afgørende betydning for, hvorvidt det lykkes at lægge cigaretterne på hylden
Mere end hver femte ryger - eller 23 procent af alle rygere - tror, at de bliver mere stressede, hvis de stopper med at ryge, og den forventning betyder, at de har sværere ved at kvitte smøgerne.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der er foretaget blandt 1.800 dagligrygere i Danmark, der alle ønskede at stoppe med at ryge. I studiet undersøgte forskerne, om rygerne forventede, at deres stressniveau ville stige eller falde, hvis de lagde tobakken på hylden. Samtidig undersøgte de, om rygernes forventninger til stress rent faktisk hang sammen med deres sandsynlighed for at blive røgfri.
Resultatet var, at rygernes forventninger til deres stressniveau havde markant betydning for, om de havde held med et rygestop. Blandt rygere, der tidligere havde forsøgt at stoppe med ryge, og som havde negative forventninger til stressniveauet, havde halvt så stor sandsynlighed for at være røgfri i en periode på 30 dage sammenlignet med rygere, der forventede at have samme eller mindre stressniveau ved et rygestop.
Blandt rygere, der ikke tidligere havde forsøgt et rygestop, havde forventningerne til stressniveau derimod ikke betydning for, om det lykkedes dem at stoppe med at ryge.
"Tror man, at et rygestop gør én mere stresset, har man mindre tilbøjelighed til at droppe cigaretterne. Det er derfor vigtigt, at man tænker forventninger til stressniveau og redskaber til stresshåndtering ind ved planlægning af rygestop," siger professor Janne Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed.
Studiet er netop publiceret i det internationale tidsskrift Preventive Medicine Reports.