Andelen af voksne som går til forebyggende tjek hos lægen er steget markant

Næsten halvdelen af den voksne befolkning, 48,7 %, oplyser at de inden for en treårig periode har været til forebyggende helbredstjek eller -samtale hos lægen. Det er over dobbelt så mange som i 1987. Det viser rapporten ”Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 – og udviklingen siden 1987”, som udkommer i dag.

Statens Institut for Folkesundhed har spurgt kvinder og mænd om deres helbred og trivsel siden 1987, og nu er det femte gang. Brug af forebyggende helbredstjek eller -samtale har været med i undersøgelsen fra den første såkaldte SUSY-undersøgelse. Det er især borgere i aldersgruppen 45 og opefter, som har haft et forebyggende helbredstjek eller -samtale med lægen. Der er lige store andele kvinder og mænd.

Andel i procent der har været til forebyggende helbredstjek eller -samtale inden for en treårig periode, blandt kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper. 1987-2010.

Mens 60,6 % af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau har været til forebyggende helbredstjek eller -samtale er det kun 38,7 % i gruppen med lang videregående uddannelse. I regionerne er den mindste andel, som har været til forebyggende helbredstjek eller -samtale i Region Hovedstaden og den største andel i Region Syddanmark.

De forebyggende ordninger er frivillige og i nogle tilfælde indgår tilbuddene som rutine eller som en del af en egentlig behandling og ikke nødvendigvis med det formål at forebygge. Da undersøgelsen blev gennemført i 2010 var ydelsen 'aftalt forebyggelseskonsultation' en del af lægernes overenskomst, og selv om det hovedsageligt blev benyttet af borgere med forudgående indikation for sygdom, var det også muligt at få lavet et helbredstjek eller -samtale på borgerens eget initiativ. Ydelsen blev pr. 1. april 2011 ændret til 'specifik forebyggelsesindsats', og forudsætter forudgående indikation på sygdom. Det er således ikke længere muligt at få lavet et helbredstjek eller -samtale med mindre der er en lægefaglig indikation for sygdom. Ansvaret for den brede forebyggelsesindsats er placeret hos kommunerne, men der er stor variation i de kommunale tilbud.

Afsnittet om forebyggende ordninger hører under rapportens kapitel om sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet. Rapporten afdækker også udviklingen på en lang række indikatorer om helbred, trivsel, sygelighed, sundhedsadfærd, sociale relationer, boligmiljø og arbejdsmiljø.