Mental sundhed blandt børn og unge under lup

Formålet med rapporten er at kortlægge trivslen og den mentale sundhed blandt børn og unge i Region Syddanmark fra en række forskellige vinkler – blandt andet de unges forståelse af, hvad det gode ungdomsliv er.

Derfor har en større gruppe unge i alderen 14-24 år bidraget til rapporten ved at sætte ord på, hvordan de ser det gode ungdomsliv, og hvad der fremmer eller hæmmer deres trivsel og mentale sundhed.

I rapporten beskrives endvidere, hvad der karakteriserer unge med dårlig mental sundhed.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, der har udarbejdet rapporten for Region Syddanmark.

Tænkt som et opslagsværk

Rapporten kortlægger også udviklingen i selvrapporteret mental sundhed og psykisk sygdom blandt børn og unge i Region Syddanmark. Endelig giver den viden om danske sundhedsfremmende og forebyggende indsatser baseret på interview med udvalgte eksperter og praktikere.

Rapporten er tænkt som et opslagsværk og henvender sig til sundheds- og fagprofessionelle samt beslutningstagere i Region Syddanmark.

”Vi håber, at rapportens resultater kan bidrage til at identificere, hvor der er behov for indsatser, samt pege på relevante sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som har til formål at fremme den mentale sundhed blandt børn og unge,” siger forsker Maja Bæksgaard Jørgensen fra Statens Institut for Folkesundhed.

Rapporten er baseret på både eksisterende viden og en række nye analyser om børn og unges mentale sundhed.

Udgangspunktet for analyserne er dels register- og spørgeskemadata, dels interview med unge i Region Syddanmark samt eksperter og praktikere med særlig viden på området.

Udvalgte fund i rapporten:

• Antallet af børn og unge i alderen 0-24 år i Region Syddanmark, der er diagnosticeret med ADHD eller angst/depression, er steget betydeligt fra 2009 til 2018. I samme periode ses der en mindre stigning i spiseforstyrrelse. De største procentvise stigninger ses generelt i perioden 2009-2013.
  
  
• Sammenlignet med unge med moderat/god mental sundhed er unge med dårlig mental sundhed i mindre grad tilfredse med at gå i skole, de oplever i mindre grad at have fortrolighed med venner og/eller mindst én forælder, og de har i højere grad søvnproblemer. De har oftere haft kontakt med psykiatrien.
  
  
• De unge fremhæver fester og fritidsinteresser som centralt for et godt ungdomsliv. Det er især fællesskabet med andre unge, som er vigtigt for at trives. Samtidig peger de unge på, at de også har behov for alenetid og for at kunne koble fra for at klare hverdagens stress.
  
  
• Selvom venner fylder mere og mere, især for de udeboende, er støtte fra familien stadig vigtig. For nogle unge kan familien dog også være en kilde til stress på grund af konflikter eller store problemer. Disse unge oplever oftere, at de tidligere må stå på egne ben.
  
  
• Interviewene viser, at nedlukningen i foråret 2020 som følge af COVID-19 pandemien har påvirket de unges hverdagsliv markant, hvor flere har oplevet magtesløshed, ensomhed og bekymringer. Her har de sociale medier og muligheden for digitalt samvær været essentielt for at opretholde de sociale relationer og en så normal hverdag som muligt.

Kontakt:

Forsker og projektleder Maja Bæksgaard Jørgensen, tlf.: 6550 7730, e-mail: mbha@sdu.dk, forsker Tina Harmer Lassen, tlf.: 6550 7820, e-mail: tihar@sdu.dk, og seniorforsker Maj Britt Dahl Nielsen, tlf.: 6550 7784, e-mail: mbdn@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.