Grønlændere må vente længe på en kræftdiagnose
Halvdelen af grønlændere med kræftsymptomer venter tre måneder på at blive udredt for kræft – og hver tiende patient venter i over et år. Til gengæld igangsættes kræftbehandlingen i Grønland typisk inden for en måned, når først diagnosen er stillet.
Selvom tid anses for at være altafgørende for prognosen ved et kræftforløb, må grønlændere med kræftsymptomer vente længe på at blive udredt og få stillet en diagnose.
Halvdelen af borgere i Grønland, der henvender sig til sundhedsvæsenet med symptomer på kræft, venter i mindst 87 dage på at få en diagnose.
Der er også en stor andel, der venter væsentligt længere. Hver fjerde med kræftsymptomer venter i mindst 214 dage på en diagnose, mens ti procent venter mere end 390 dage, det vil sige over et år, på at få stillet en diagnose.
Det viser en ny undersøgelse fra Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed.
I Grønland har man ikke en udredningsret, som man har i Danmark, hvor patienter har ret til at blive undersøgt inden for 30 dage, men ifølge centerleder og forsker Christina Viskum Lytken Larsen er det altafgørende, at kræft bliver opdaget så tidligt som muligt.
”Derfor kan langvarige diagnostiske forløb, som dem vi finder i undersøgelsen, have alvorlige konsekvenser for patienterne. Det kan forringe prognosen og chancen for at overleve, ligesom patienternes livskvalitet kan forværres,” siger hun.
Hurtigst i Nuuk
Undersøgelsen er udarbejdet på vegne af Departementet for Sundhed i Grønland. Formålet har været at evaluere en række områder i den grønlandske kræftplan fra 2013 med særligt fokus på længden af patienternes kræftforløb i sundhedsvæsenet.
Ifølge undersøgelsen afhænger ventetiden på at få en diagnose af, hvilken type kræft der er tale om. Det er især patienter med tyk- og endetarmskræft, der venter længst.
Der er også geografiske forskelle. Hurtigst går det, hvis patienterne henvender sig til sundhedsvæsenet i Nuuk, mens det tager længere tid i de fire sundhedsregioner uden for Nuuk.
En række anbefalinger
Undersøgelsen afdækker ikke, hvilke specifikke forhold i sundhedsvæsenet der er årsag til de lange udredningsforløb. Derimod kommer den med en række anbefalinger til, hvordan det grønlandske sundhedsvæsen kan styrke forebyggelses-, udrednings- og behandlingsindsatsen for kræft, og reducere den tid, der går, før patienterne får stillet en diagnose.
Det handler blandt andet om kompetenceudvikling af sundhedspersonalet, standardiserede kræftforløb samt systematisk indsamling af data og opbygning af registerkapacitet på kræftområdet, for derigennem at kunne følge kræftforløbene i Grønland fremadrettet.
”Præcis viden om, hvor lang tid et kræftforløb tager, er et vigtigt styringsredskab. Derfor er det også helt afgørende, at der fremadrettet afsættes ressourcer til systematisk at indsamle og registrere oplysninger om patientens forløb. Så kan sundhedsmyndighederne bedre overvåge tiden og forløbet og iværksætte de nødvendige forbedringer dér, hvor der er behov for det,” siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Behandling inden for en måned
Undersøgelsen bygger på 158 nydiagnosticerede kræftpatienter i en ét-årig periode i 2018-2019. Patienterne er identificeret ud fra det grønlandske Cancerregister. Efterfølgende har forskerne systematisk gennemgået samtlige patientjournaler for en række centrale datoer og informationer om deres kræftforløb.
Undersøgelsen viser også, at når først diagnosen er stillet, så bliver behandlingen hurtigt sat i gang, typisk inden for en måned. Det gælder uanset kræftdiagnose og hvor i landet, man befinder sig.
”Når først kræften er opdaget, bliver behandlingen hurtigt sat i gang. Det tyder på, at de ressourcer, der skal sættes af, skal bruges på udredningsdelen,” siger Christina Viskum Lytken Larsen.
Kontakt:
Christina Viskum Lytken Larsen, tlf.: 65 50 77 22, e-mail.: chly@sdu.dk, Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.