Religiøse danskere rammes sjældnere af hjertekarsygdomme end andre danskere
Langt færre tilfælde af hjertesvigt, blodprop i hjertet og andre hjertekarsygdomme blandt danske baptister og adventister
Danske adventister og baptister får langt sjældnere en blodprop i hjertet, hjertesvigt eller andre hjertekarsygdomme sammenlignet med resten af befolkningen.
Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og Kræftens Bekæmpelse.
I studiet har man siden 1977 fulgt over 6.500 medlemmer af de to kristne trossamfund, Syvende Dags Adventistkirken og Baptistkirken, blandt andet for at undersøge, i hvilket omfang medlemmerne er registreret i de nationale registre for hjertekarsygdomme.
Ifølge studiet bliver medlemmerne ikke nær så ofte ramt af hjertekarsygdomme som andre danskere. For eksempel er der 18 procent færre tilfælde af hjertesvigt blandt adventisterne og 24 procent færre tilfælde blandt baptisterne sammenlignet med den øvrige del af befolkningen.
Den samme tendens ses for hjerteklapsygdomme og iskæmisk hjertesygdom såsom blodprop i hjertet.
En sund livsstil
Grunden til, at de to trossamfund interesserer forskerne, er, at medlemmerne antages at leve sundt. Særligt i Adventistkirken opfordres medlemmerne til en sund livsstil, der eksempelvis indebærer rigeligt motion, en vegetarisk kost og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein.
Målet med studiet har derfor været at undersøge, hvad en sund livsstil gør ved ens helbred og sundhed.
"Adventisterne forventes at være fysisk aktive, spise vegetarisk og holde sig fra alkohol, tobak og koffein. Baptistkirken har også tidligere opfordret til afholdenhed og ikke-rygning. Så den overvejende forklaring på den lave forekomst af hjertekarsygdomme ligger i den sunde livsstil," siger videnskabelig assistent Nanna Schneekloth Christiansen, der sammen med Annette Wittrup Schmidt står bag studiet.
Tidligere undersøgelser har vist, at medlemmer af de to trossamfund lever længere sammenlignet med den øvrige befolkning, ligesom de i mindre grad lider af flere andre kroniske sygdomme såsom visse kræftformer og diabetes.
Figur over forekomst af hjerteklapsygdom
Figuren viser forekomsten af hjerteklapsygdom, iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og blodprop i hjernen i de to trossamfund sammenlignet med den øvrige danske befolkning. For hver sygdom er der vist en standardiseret incidens ratio. Den fremhævede sorte linje viser en standardiseret incidens ratio på 100, hvilket betyder, at forekomsten af sygdommene svarer til den øvrige danske befolkning. En værdi under 100 betyder en formindsket forekomst af sygdommene.
Socialt netværk og tilhørsforhold
Der er flere forskelle på de to trosamfunds livstilsanbefalinger. I Syvende Dags Adventistkirken er der flere anbefalinger, og medlemmerne antages også at holde sig mere stringent til dem end baptisterne, hvor en sund levevis ikke på samme måde er centralt i det daglige liv som troende.
Alligevel har baptister en langt lavere forekomst end den generelle danske befolkning. Og derfor kan det ifølge Nanna Schneekloth Christiansen derfor ikke udelukkes, at også andre aspekter indenfor religion betyder noget for, om man udvikler en hjertekarsygdom eller ej.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at faktorer forbundet med religiøse overbevisninger kan have positiv effekt på sundhed. Det kan være et stærkt socialt netværk, troen på egne evner og dét at tilhøre en gruppe eller et samfund, der kan have indflydelse på helbredet eller fungere som en ”stress-buffer” i forhold til sundhed og udvikling af sygdom,” siger hun.