Kostvanerne er forbedret – men der er et stykke vej endnu

Kostvaner påvirker sundhedstilstanden. En kost med højt indhold af fedt - især mættet fedt - og lavt indhold af frugt og grønt samt kostfiber øger risikoen for nogle af de hyppigste folkesygdomme: hjerte-kar sygdom, kræft, svær overvægt og diabetes. Hvis folkesundheden skal forbedres, er det derfor væsentligt, at danskerne spiser en kost, der fremmer sundheden, dvs. følger de officielle anbefalinger for en sund kost (Kostrådene fra 2005 og De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2004). En oversigtlig gennemgang af kostens betydning for folkesundheden findes i Folkesundhedsrapporten Danmark 2007.

Resultaterne fra Den nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet 2000-2004 viste, at danskerne stadig spiser for meget fedt, især mættet fedt, for lidt frugt og grønt og for få kostfibre. Samtidig indeholdt børns kost for meget sukker og de voksnes for meget alkohol i forhold til anbefalingerne for en sund kost.

Udviklingen siden 1995 viser dog, at danskernes kostvaner på flere områder er blevet sundere i perioden 1995 til 2000-2004. Kostens gennemsnitlige fedtindhold er faldet fra 39 % til 34 % af energien (E) for de voksne (anbefalet ca. 30E %), også for børn ses et fald. Indtaget af mættet fedt er desuden faldet, om end mere beskedent. Samtidig er det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt steget med godt 100 gram per dag til i alt 388 gram pr. dag for større børn og voksne (anbefalet 600 g/dag) og med knapt 100 gram til i alt 358 gram pr. dag for børn (anbefalet 400 g/dag). Dog var det stadig kun i alt 14 % af de voksne, som spiste de anbefalede mængder frugt og grønt om dagen, mens det til gengæld var 32 % af børnene. Betydeligt flere end i 1995. En mindre positiv udvikling ses for alkoholforbruget blandt voksne, som er steget siden 1995, og det samme gælder for børns indtag af slik og sodavand.

Kvinder spiser gennemgående sundere end mænd, idet deres kost indeholder mindre fedt og mere frugt og grønt (jf. figuren). Børn i alderen 4-10 år og kvinder over 45 år ligger tættest på at spise den anbefalede mængde af frugt og grønt. Der er også sociale forskelle i kostvaner, således at dem med den længste uddannelse har de sundeste kostvaner.

Oplysningskampagner for at få danskerne til at spise sundere kombineret med indsatser på arbejdsplaser, børneinstitutioner og skoler har medvirket til at forbedre danskernes kostvaner. Forbedringerne er især sket på de områder, som indsatserne har fokuseret på, nemlig fedt i kosten og frugt og grønt.

Indtaget af frugt og grøntsager blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper 2000-2004