Mange børn og unge med kronisk sygdom trives ikke optimalt i hverdagen
Flere skoleelever med én eller flere diagnoser er ensomme, flere føler sig presset i skolen, og færre er tilfredse med livet
De fleste børn og unge med en diagnose trives godt. Men hverdagen og skoledagen kan være svær at komme igennem for børn og unge, der fortæller, at de eksempelvis lider af langvarige rygsmerter, astma eller migræne, eller som har en selvrapporteret mental diagnose, såsom angst, ADHD eller en spiseforstyrrelse.
Flere af disse børn og unge føler sig presset i skolen, for eksempel føler mere end hver tredje grundskoleelev i 7.-10 klasse med en mental diagnose sig presset af skolearbejdet sammenlignet med 17 procent af eleverne uden en diagnose.
Samtidig er færre elever med en fysisk diagnose med på skoleudflugter. I 5.-6. klasse er det kun 56 procent af eleverne med en fysisk diagnose, der altid er med på udflugterne, mens det gælder for 74 procent af eleverne uden en diagnose.
Børn og unge med én eller flere diagnoser er også mere ensomme og mere utilfredse med sig selv og med tilværelsen i det hele taget i forhold til deres jævnaldrende kammerater. I gymnasiet er det for eksempel kun lidt over halvdelen af eleverne med både en fysisk og en mental diagnose, der har høj livstilfredshed, mens det gælder omkring 87 procent af deres jævnaldrende uden en diagnose.
Opslagsværk
Det er Statens Institut for Folkesundhed, SDU, der har undersøgt, hvordan børn og unge med forskellige diagnoser trives på en lang række forskellige parametre.
”Vi finder, at flere børn og unge med en fysisk eller mental diagnose trives dårligt på en række parametre i forhold til jævnaldrende uden en diagnose. Vi håber at skoler, kommuner og sundhedsvæsen kan bruge undersøgelsens resultater til deres fremadrettede arbejde med disse udsatte børn og unge,” siger forsker Camilla Schmidt Morgen, der er strategisk leder af børneforskningen på Statens Institut for Folkesundhed.
Camilla Schmidt Morgen understreger, at formålet med undersøgelsen netop har været at skabe et opslagsværk med statistisk og detaljeret viden om disse børn og unges trivsel, helbred, fritid, skolearbejde, forhold til forældre og venner og meget mere.
Undersøgelsens fund er samlet i rapporten ”Børn og unge med en kronisk sygdom – Trivsel og hverdagsliv”.
Brug til fremtidige indsatser
Undersøgelsen er støttet af Egmont Fonden, og her mener Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration, at rapporten er vigtig for fremtidige indsatser.
“Vi har igennem mange år støttet børn og unge, der har alvorlig, langvarig eller kronisk sygdom tæt inde på livet. Det er et stort problem, at de fortsat er mere ensomme og mere pressede i skolen end deres jævnaldrende. Vi er glade for den solide viden, som fagprofessionelle nu kan bygge den nødvendige fremtidige indsats på over for disse udsatte børn og unge”, siger Henriette Christiansen.
Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende af sin slags. Den bygger på svar fra 11.000 børn og unge fra grundskoler, efterskoler, gymnasiale uddannelsessteder, erhvervsskoler og produktionsskoler, heraf har ca. 4.400 elever angivet, at de har en fysisk og/eller mental diagnose. De tre hyppigst rapporterede fysiske diagnoser er langvarige smerter fra bevægeapparatet, astma og migræne, mens de tre hyppigst rapporterede mentale diagnoser er angst, OCD og depression.
Kontakt:
Postdoc og strategisk leder af børneforskning Camilla Schmidt Morgen, e-mail: casm@si-folkesundhed.dk, tlf.: 6550 7866, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.