Det hjælper at gå i dialog med de unge om rygning

Unge rygere ved godt, at det er usundt at ryge, men er trætte af at få det at vide. De bliver provokeret af rygeforbud og cigaretpakkernes advarsler og føler, at der ikke er forståelse for deres situation.

Skal de derfor overhovedet overveje at holde op med at ryge, skal man ifølge de unge selv gå helt andre veje. Der skal eksempelvis være dialog uden løftede pegefingre. De unge vil gerne tages seriøst, ligesom de gerne vil høres og inddrages i udviklingen af eventuelle regler og rygestop.

Det er en af konklusionerne i et pilotstudie, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget blandt erhvervsskoleelever. I pilotstudiet deltog 20 unge rygere på erhvervsskole. Målet med studiet var at undersøge, hvordan man målretter interventioner, der appellerer til unge rygere, og får dem til at begrænse eller stoppe tobaksforbruget.

"På trods af, at der i lang tid har været et forebyggelsesfokus på unge og deres rygning, er der stadig mange unge, der ryger. Og især på erhvervsuddannelser. Her er det over halvdelen af eleverne, der enten ryger lejlighedsvist eller dagligt. Det er mange, og derfor bliver vi nødt til at finde på nye metoder til at komme i dialog med de unge på," siger Gro Inge Lemcke Hansen, projektleder på Statens Institut for Folkesundhed.

Hverdagserfaringer uden fordømmelse

Pilotstudiet bestod af såkaldte fremtidsworkshops med erhvervsskoleeleverne, hvoraf nogle af de ældste deltagere havde røget i 14 år, mens nogle af de yngste havde røget i 14 dage.

I fremtidsworkshops inddrager man i høj grad deltagerne og spørger ind til deres ideer og erfaringer, både positive og negative.

Formålet med fremtidsworkshop er at støtte eleverne i at tale frit fra leveren om deres hverdagserfaringer med rygning uden at blive mødt med fordømmelse og manglende forståelse.

Mindre lyst til at ryge

De unge blev bedt om at diskutere deres negative erfaringer med at være ryger, hvilket blandt andet var en oplevelse af at være stigmatiseret og marginaliseret. De oplevede også en træthed over løftede pegefingre og advarsler mod rygning.

De unge skulle sætte ord på, hvordan der kan arbejdes med forebyggelse og rygestop. Her kom det blandt andet frem, at de synes, at man i langt højere grad skal sætte ind med forebyggelse i de små klasser i folkeskolen, ligesom de foreslog, at skolerne hjælper med at organisere rygestop i praktikperioder.

"Vi fandt, at fremtidsworkshops er en god måde i forhold til at nuancere unges syn på rygning. Workshopsene gav stemme til eleverne, der oplevede at blive hørt og taget seriøst. Det var et frirum uden løftede pegefingre, som betød, at de begyndte at reflektere på en anden måde og måske endda revurdere deres holdning til rygning. Ifølge nogle af de unge, der havde røget i kort tid, gjorde det indtryk at høre andres dårlige erfaringer med rygning. Og for nogle betød det endda, at de fik mindre lyst til at ryge. På den måde kan fremtidsworkshops i sig selv fungere som en intervention," siger Gro Inge Lemcke Hansen.

Erfaringerne fra fremtidsworkshoppen skal bruges til udvikling af kommende rygeinterventioner.