Unge med kræft har brug for skræddersyede indsatser, viser nyt studie
Hvad har kræftramte unge behov for af hjælp og støtte under og efter en kræftbehandling? I et nyt studie afdækker forskere kræftramte unges behov – og foreslår en indsats, der skal tilpasses den enkelte unge kræftpatient.
Cirka 500 danske unge mellem 15 og 29 år får hvert år konstateret kræft. Men deres behov for hjælp og støtte både under og efter kræftbehandlingen passer dårligt med de eksisterende tilbud, der typisk retter sig mod børn eller voksne.
I et nyt studie har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed derfor undersøgt, hvad kræftramte unge har af specifikke behov for netop hjælp og støtte. De har talt med unge, der har eller har haft kræft, sygeplejersker, læger, pædagoger, lærere, psykologer og andre, som dagligt arbejder med unge med kræft eller anden alvorlig sygdom. Og de har på den baggrund udviklet et forslag til en ny indsats, der er målrettet unge kræftpatienter.
”Unge med kræft er en særlig sårbar patientgruppe. De er i fuld gang med at skabe deres egen identitet med valg af uddannelse og job, de løsriver sig fra forældrene, og kroppen udvikler sig. At skulle forholde sig til en kræftsygdom oven i alle disse forandringer er derfor særligt chokerende og vanskeligt. Det kalder på særlige indsatser,” siger seniorforsker Pia Vivian Pedersen.
Et vigtigt fund i studiet er, at unge med kræft ikke kan skæres over én kam. De er for forskellige, og en indsats, der henvender sig til unge, kan derfor ifølge Pia Vivian Pedersen ikke være en ”one size fits all”.
”De unges specifikke diagnose og behandling, alder, uddannelse, sociale netværk og generelle livssituation har stor betydning for, hvilke behov og problemstillinger de står overfor. Derfor er det også helt centralt, at en indsats skræddersyes til den enkelte unge,” siger hun.
Et team, der hjælper og støtter
Grundidéen i den nye indsats – og dét, som de unge og de sundhedsprofessionelle efterspørger i studiet – er et tværfagligt team, som skal hjælpe og støtte de unge med deres individuelle behov under og efter kræftbehandlingen.
Teamet, der for eksempel kan bestå af en sygeplejerske, en studievejleder og en socialrådgiver, skal samtidig være bindeled mellem den unge og uddannelsesstedet, kommunen og andre instanser.
”Vi foreslår, at teamet løbende holder samtaler med den unge om de fysiske, psykiske og sociale senfølger af kræftsygdommen, som den unge kan opleve. Samtidig kan teamet støtte de unge i at fastholde deres uddannelse. Det er afgørende for de unges trivsel, at de ikke dropper ud af uddannelsen i et kræftforløb. Tilknytningen til uddannelsesstedet giver de unge mulighed for at fastholde og vedligeholde relationerne til vennerne,” siger Pia Vivian Pedersen.
Endvidere er tanken, at teamet hjælper den unge med at navigere i det kommunale system. Det kan være hjælp til at få overblik over rettigheder til at få økonomisk støtte, legatsøgning og med at få kontakt til eksempelvis psykolog og socialrådgiver.
Studiet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health.
Kontakt:
Seniorforsker Pia Vivian Pedersen, tlf.: 6550 7813, e-mail: pvp@sdu.dk, og adjunkt Marie Broholm-Jørgensen, tlf.: 6550 7819, e-mail: mbro@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.