Social ulighed i brug af blodtrykssænkende medicin
Behandling af forhøjet blodtryk
Der er stor social ulighed i andelen, der tager blodtrykssænkende medicin blandt personer, der har forhøjet blodtryk. Det fremgår, når man sammenligner forskellige sociale befolkningsgrupper. Det er veldokumenteret, at blodtryksnedsættende medicin kan begrænse sygelighed og dødelighed blandt mennesker med forhøjet blodtryk.
Andelen med forhøjet blodtryk er omtrent lige stor i alle befolkningsgrupper, men der er stor forskel på hvor mange, som tager blodtrykssænkende medicin. Mens 86 % af dem med forhøjet blodtryk i den almindelige befolkning tager blodtrykssænkende medicin, er det kun 78 % blandt socialt dårligt stillede og kun 43 % blandt socialt udsatte.
De dårligt stillede er defineret som personer, der opfylder en eller flere af følgende kriterier; problematisk alkoholforbrug, psykisk svage, førtidspensionister, langtidssyge, dårligt socialt netværk, modtager kontanthjælp/bistandsydelse eller er under revalidering og samtidig har haft svært ved at betale deres regninger i nogle få måneder eller mere inden for det sidste år. Socialt udsatte er defineret som alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende, fattige og andre.
Andel med forhøjet blodtryk samt andelen der tager blodtrykssænkende medicin blandt personer med forhøjet blodtryk, i SUSY-2005 og i SUSY UDSAT. I procent
Figuren viser, at der f.eks. blandt socialt udsatte er 16 % med forhøjet blodtryk, og blandt dem er der kun 43 % som får blodtrykssænkende medicin.
Resultatet bygger på to spørgeskemaundersøgelser, hvor der er spurgt på samme måde til henholdsvis forhøjet blodtryk og brug af blodtrykssænkende medicin. Tallene om den almindelige befolkning og de dårligt stillede stammer fra den nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 (SUSY-2005). Tallene om socialt udsatte stammer fra en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har gennemført for Rådet for Socialt Udsatte (SUSY UDSAT). I alt har 1290 socialt udsatte personer besvaret spørgeskemaet der har været uddelt på cirka 120 væresteder, varmestuer, forsorgshjem og andre sociale tilbud i flere end 40 danske byer.
Der er ingen grund til at tro, at socialt dårligt stillede eller socialt udsatte oftere end den almindelige befolkning skulle overrapportere forhøjet blodtryk eller brug af blodtrykssænkende medicin. Derfor viser resultatet sandsynligvis reelle sociale forskelle i brug af blodtrykssænkende medicin blandt personer med behov for behandling.